Nyheder4. december 2009

René Christensen: Ingen kemi og kontakt

Den professionelle ”Vild med dans”-danser tænker ikke tilbage på partnerskabet med Paula Larrain med glæde
Tæt så det ud, men René Christensen mindes ikke partnerskabet med Paula Larrain med glæde
Tæt så det ud, men René Christensen mindes ikke partnerskabet med Paula Larrain med glæde
 Foto: All Over

Den professionelle danser René Christensen har ikke gode minder fra den ombæring af "Vild med dans", han var med til i efteråret 2007.

Her dannede han par med Paula Larrain, der mellem skiftet fra at være vært på TV-avisen og en ikke særlig succesfuld karriere som konservativ folketingspolitiker i Nordsjælland havde brug for ikke at blive en glemt kendis.

Men forholdet mellem Paula og René var og er på det nærmeste ikkeeksisterende.

- Hende snakker jeg ikke med overhovedet. Det blev ødelagt lige fra starten, da vi begyndte med showet. Det klikkede bare ikke mellem os. Både personligt, og så var der også dét med hendes mand, nu eks-mand, der var jaloux, og for dansens vedkommende havde vi helt forskellige interesser for, hvad showet gik ud på, siger René til bt.dk.

- Jeg så det som et professionelt job, hvor dansen skulle tage sig bedst muligt ud, og man også gerne skulle vinde. Hun havde ikke helt samme ambitionsniveau. Det var en stor lettelse, at vi røg ud så hurtigt, siger han.

René Christensen og Paula Larrain faldt da heller ikke i hverken dommerne eller seernes smag og fik en kedelig 8.-plads i 2007-udgaven af "Vild med dans".

Sponsoreret indhold