Rasmus Seebach: Sådan bliver vores første jul som familie

Snart bliver to til tre, og det er noget, som Rasmus Seebach har set frem til i mange år.
Til januar føder hans 23-årige kæreste, Julie Teglhus, parrets første barn – en lille søn.

Snart bliver to til tre, og det er noget, som Rasmus Seebach har set frem til i mange år.
Til januar føder hans 23-årige kæreste, Julie Teglhus, parrets første barn – en lille søn.

(Foto: Dan Mariegaard)

I år står den som sædvanlig på andesteg, når Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus åbner dørene i deres hus på Frederiksberg til en rigtig familiejul.

– Vi får and, og så er der nogle, der insisterer på, at der også skal være en flæskesteg. Så der er begge dele, siger den populære sanger, der skal være far til januar.

Næste år vil julen for altid være forandret. For selv om der atter vil stå andesteg og flæskesteg på bordet, er den første jul som forældre ubeskrivelig.

– Julen betyder ekstra meget, nu hvor jeg skal være far. Jeg glæder mig rigtig meget til at holde den første jul med min lille søn. Det med at skulle opleve julen igen gennem et barns øjne, det har jeg savnet, smiler Rasmus Seebach til SE og HØR.

Og der bliver i hvert fald ingen problemer med at nå rundt om juletræet i år.

– Vi bliver 14 i år. Så det bliver en stor fest, siger han. 

Og måske skal de synge Rasmus’ julehit ”Lille store  verden” fra sidste års julekalender ”Juleønsket”.

– Jeg har altid drømt om at skrive en sang til en julekalender. Jeg havde nogle ideer liggende, og så blev vi spurgt, om vi havde lyst til at komme med et bidrag, og det sagde jeg ja til med det samme, jubler Rasmus Seebach. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close