Rundt om Ralle: Her er HELE historien om Rasmus Seebach

Foto: All Over

1989: Far er fuld

En ni år gammel Rasmus sidder – som så mange gange før – ved farmands klaver. Dét der med noder er han ikke så god til, men han ved, hvordan fingrene skal flytte sig, så der kommer musik ud af det. Én hånd, én finger ad gangen. Og pludselig er der en melodi og en tekst. Rasmus’ første.

Hans første sang handler om en mariehøne, der dør. Den er blevet kørt over, og nu synger niårige Rasmus så, om han skal sige farvel til den. Lillesøster Marie på fem kan ikke lade være med at græde over den triste sang. Farmand er bare begejstret.

Farmand er så begejstret, at han beslutter at spille sønnens sang under en af sine mange koncerter på Dyrehavsbakken noget tid efter. Lille Rasmus sidder og kigger op på farmand på scenen. Han fornemmer tydelig, at far er fuld igen.

- Nej, det må du ikke, tænker Rasmus.

Artiklen fortsætter under billedet...

En 11-årig Rasmus Seebach ved klaveret. Foto: All Over

Se billeder fra Rasmus Seebachs liv i galleriet nederst i artiklen.

Han kan slet ikke forstå, hvorfor far vil spille hans sang foran alle de mennesker. Alligevel er han lidt stolt.

For niårige Rasmus elsker musikken. Den har troligt fulgt ham alle årene. Fars studie ligger lige ved siden af hans værelse i kælderen på Drosselvej, så nærmest hver aften er Rasmus faldet i søvn til tonerne af ”Krøller eller Ej” og ”Disco Tango”.

Men lille Rasmus drømmer ikke om at blive en stjerne som sin far. For han finder ud af, at stjernestøv kan ødelægge mennesker.

1999: Da vi stod med pladen til sidst, var den fuldstændig skizofren

En ung Rasmus nyder livet i fulde drag. Selv om hovedet er skruet godt på, er skolebænken ikke noget for ham. Han er droppet ud af gymnasiet to gange. I stedet har han kastet al sin tid og kærlighed på hiphoppen – de hurtige rytmer og rå tekster er lige noget for Rasmus og storebror Nicolai. De kalder sig selv for G Bach, og debutalbummet ”Skakmat” er en mærkværdig blanding af hårde rim og poppede omkvæd.

”… Når jeg ripper med min mikrofon, får jeg mere opmærksomhed end en stripper med meloner af silikone…”, rapper brødrene blandt andet.

- Da vi stod med pladen til sidst, var den fuldstændig skizofren. På den ene del var vi megasure, og på den anden halvdel ville vi egentlig gerne lave nogle sange, som folk godt kunne lide, har Rasmus Seebach senere fortalt.

Det er også i de unge teenage-år, at Rasmus’ far for alvor mister grebet om sin karriere og sit liv. Under det internationale melodi grandprix I 1993 får faderens sang ”Under Stjernerne på Himlen” en bundplacering. Tommy Seebach hænges ud i pressen, hans stolthed lider et alvorlig knæk, og han søger trøst i sprutten. Misbruget tærer så hårdt på familien, at forældrene bliver skilt. Rasmus må flytte fra barndomshjemmet på det mondæne Frederiksberg.

Rasmus forsøger at få forældrene til at tale sammen, men han ”er for ung til at gøre en forskel”, som han senere har forklaret i et interview.

-  Min lillesøster var stadig en lille pige, og jeg prøvede at berolige hende. Min storebror blev mest af alt hidsig af situationen, så jeg fik rollen som den mellemste i flokken, der sørgede for at sige, at det nok skulle gå alt sammen.

Selv om Tommy Seebach hanker op i sig selv og stiller alkoholen på hylden, så vender successen aldrig rigtig tilbage. Rasmus' far synger ikke længere om at være en stjerne på et dansegulv. 

Det hele slutter 31. marts 2003, da han pludselig styrter om på Dyrehavsbakken med et hjertestop. Rasmus' far - og hele Danmarks grandprix-konge - dør, blot 53 år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nicolai, Rasmus, Marie og mor Karen til Tommys begravelse i 2003. Foto: All Over

​Se billeder fra Rasmus Seebachs liv i galleriet nederst i artiklen.

- De sidste to år, inden han døde i 2003, fik han kontrol over alkoholen. Men det pinte ham stadig, at andre blev anerkendt for deres talenter, mens folk ikke regnede det, han kunne, for noget. Jeg tror bare, at han levede i den forkerte tid. For han var en stor sangskriver, har Rasmus Seebach senere fortalt i et åbenhjertigt interview.

- Jeg tænker på ham hver dag. Der er meget, jeg gerne vil have at han skulle have oplevet. Men jeg har ikke opgivet at møde ham igen. Nogle år før han rigtig døde, pralede han af at have været død i syv minutter. Og min bror og jeg spurgte, hvordan det var at dø, Nå, der er helt sort, svarede han. Men jeg tror ikke, at han var nået helt over på den anden side, tilføjede Rasmus Seebach i interviewet.

Trods faderens død fortsætter Rasmus og Nicolai med at skrive musik. De har dog droppet hiphoppen – de var bare ikke sure nok til at skælde og smælde med hårde rim.

I stedet bruger de nu kuglepennen til at skrive sange, der forhåbentlig bliver morgendagens popbaskere. Fra deres studie i Njalsgade på Islands Brygge spytter de den ene popsang ud efter den anden. De skriver sange til deltagerne i børnenes Melodi Grand Prix. Og de skriver popsange, som de derefter demo-indspiller. Sange, de tror og håber kan blive til noget.

Det er altid Rasmus, der lægger sangstemme til. Flere bemærker den unge fyrs stemme. Den får ens følelser til at slå kolbøtter. 

”Han burde sgu synge sine egne sange,” mener flere.

Og Rasmus kan da også godt høre, at sangene ofte bliver bedre, når han selv synger dem.

- Men jeg havde bare slet ikke lyst til at være ham, der stod på scenen. Jeg havde det megafedt med bare at sidde i studiet og spise pizza, har Ramus Seebach senere fortalt.

Alligevel ender Rasmus med at sige ”okay, så gør jeg det sgu selv”. Han beslutter sig for, at han selv vil synge hans nye sang ”Engel”, en følsom én om dét at blive såret.

Sangen lægger han ud på internetsiden Myspace, for flere af de store pladeselskaber har allerede takket nej til den følsomme sang.

De mener ikke, at den har potentiale til at blive til noget.

Det har de mindre pladeselskaber til gengæld, og i 2009 skriver brødrene kontrakt med pladeselskabet Artpeople. Rasmus og storebror Nicolai rejser rundt til de danske provinsbyer og optræder. Storebror styrer lydpulten, mens Rasmus underholder på torvet med deres poppede numre. Der bliver taget godt imod dem rundt om i landet.

Men mor er bekymret.

Hun er bange for, at det ender galt. At sønnerne ikke kan styre sig, og at de begynder at feste for meget. At de ender med at få et alkoholproblem ligesom faderen. Sønnerne lover, at de nok skal passe på hinanden og stoppe, hvis der ”begynder at gå druk i den”.

Det gør der bestemt heller ikke. Der går nærmere hit i den.

Samme år – 28. september 2009 – udkommer albummet ”Rasmus Seebach”, der på rekordtid sælger 200.000 eksemplarer og går 12 gange platin. ”Engel” er debutsinglen på albummet.

Ifølge Thomas Søie Hansen fra Berlingske repræsenterer sangen ”arnestedet for en helt ny æra i dansk popmusik. Selv kalder Rasmus sangen for ”meget personlig”:

- ”Engel” er en meget personlig sang, der handler om at blive såret af den man elsker. Man vil så gerne tilgive, men det kan man bare ikke. Man er nødt til at sige farvel og komme videre. Det er svært, når man stadig elsker.

Albummet afføder det ene hit efter det andet. Både ”Glad igen”, ”Lidt i fem” og ”Natteravn” spiller radioerne og diskotekerne brandvarme – og med hele 25 uger på toppen af album-hitlisten slår den rekorden for fleste antal unger i toppen. En rekord der indtil da havde tilhørt Kim Larsens ”Midt om natten” fra 1983.

2010: Starquality har han ingenlunde!

Danskerne er vilde med Rasmus – han er allerede godt i gang med at stadfæste sig som Danmarks nye popstjerne og er nærmest en uundværlig kunstner, når der er sommerkoncerter rundt om i landet.

Anmelderne er dog ikke nær så begejstrede og imponerede.

De kalder hans tekster ”banale og ligegyldige”, og Ekstra Bladet hiver kun én stjerne op af hatten og kalder det ”skræmmende, at han stadig er så pubertær i sin tilgang til livet”.  Heller ikke Berlingskes anmelder kan klappe i sine hænder. Avisen skriver, at han er ”en ganske almindelig fyr, der synger ballader om den samme kærlighed igen og igen” – ”starquality har han ingenlunde”.

Rasmus bemærker godt de dårlige anmeldelser – men lader sig ikke påvirke af dem.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rasmus lader sig fotografere til et interview i 2011. Foto: All Over

​Se billeder fra Rasmus Seebachs liv i galleriet nederst i artiklen.

- Nå ja. Altså, det kan godt være, jeg er forkert på den, men jeg synes, der findes en dybde i mine tekster. Bare på en anden måde. Det er ikke, fordi jeg siger, hver en strofe i min musik er genial. Jeg synes bare, det er dejligt, når en skovl er en skovl. Jeg synes faktisk, det er fucking lækkert, har Rasmus Seebach senere forklaret.

Trods de noget lunkne anmeldelser har Rasmus dog fat i noget, der kan blive til guld. I hvert fald er det Rasmus, der løber med æren og ikke mindst priserne til de efterfølgende musikprisfester.

”Engel” vinder P3 Lytterhittet ved P3 Guld i januar 2010. samme år kan Rasmus forlade Zulu Awards med ikke bare én, men hele tre priser under armen. Han vinder således de eftertragtede kategorier Årets nye danske navn, Årets danske sanger og Årets danske hit – selvfølgelig for sangen ”Engel”.

Successen giver ham blod på tanden, og to år efter sit første album udkommer det andet ”Mer’ end kærlighed” (2011). Igen beviser Rasmus trods anmeldelsernes negative skriverier, at han er mere end bare en døgnflue. Det andet album stryger ind som #1 på hitlisten – og alene i første uge sælger albummet over 42.000 eksemplarer. Igen slår Rasmus rekord.

Og den charmerende fyr er ikke bare et hit i radioen. Han er også et hit i byen. Efter sit gennembrud må Rasmus affinde sig med at være Danmarks mest eftertragtede ungkarl. Han er en hyppig og tørstig gæst i det københavnske natteliv, hvor besøg på diverse stripklubber og fulde fester til den lyse morgen er nærmest hverdagskost for den ombejlede ”Natteravn”.

Kvinderne elsker hans flyveører og store smil. Rasmus deler gerne ud af kærligheden, men han drømmer egentlig bare om at finde en sød kæreste.

- Jeg har ikke fundet den eneste ene. Det har jeg ikke. Men hvad fanden skal man sige … Hun må jo komme en eller anden dag. Men jeg har også ladet mig fortælle, at hvis man går og kigger alt for meget efter det, så kommer det nok aldrig til at ske. Jeg prøver bare at chille, slappe lidt af og lade, som om jeg overhovedet ikke stresser over noget. Det gør jeg heller ikke, fortalte en ærlig Rasmus Seebach, da SE og HØR mødte ham efter en prisuddeling i Forum.

2013: Det må være det smukkeste profilbillede på hele Facebook!

I maj 2011 falder Rasmus pladask for ”Live fra Bremen”-stjernen Julie Zangenberg, der netop er kommet ud af et længere forhold. SE og HØR fandt det forelskede par, da de er på vej på kærlighedsweekend i sommerhus.

Hånd i hånd og med masser af kys ligner det, at parret er ved at udvikle noget seriøst, men kærligheden blomstrer ikke – parret går hver til sit.

Rasmus må igen en tur i byen og være natteravn.

Det er da også på de farvelige diskoteker med drinks i hånden, at Rasmus ender med at finde hende der ”den eneste ene”. Flere gange spotter han en smuk Julie Teglhus i byen i 2013.

 - Er du gal, hvor er hun flot, hvor ser hun bare dejlig ud, tænkte jeg om Julie, hver gang jeg så hende. Vi var rendt ind i hinanden et par gange men havde aldrig haft en dybere samtale, og jeg tænkte, at hun var lidt uopnåelig, har Rasmus fortalt til ALT for Damerne.

En dag tager popstjernen dog mod til sig og skriver en besked til den 13 år yngre jurastuderende på Facebook. 

- Det må da være det smukkeste profilbillede på hele Facebook, skriver Rasmus. Han føler sig lidt som en stalker. Han får dog tilføjet, at han synes, hun virker dejlig. Og så spørger han også, om de ikke skal mødes.

Rasmus og Julies første date er ved skøjtebanen foran Frederiksberg Have. De går en tur og ender med at gå ud og spise sammen om aftenen.

Sommerfuglene basker rundt i maven på Rasmus. Han er godt i gang med at blive smaskforelsket i Julie med de brune øjne.  

- Jeg mærkede den der forelskelse, som opstår meget pludseligt. Det føltes bare rigtigt, har sangeren senere fortalt til ALT for Damerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rasmus og Julie til bal hos dronningen i 2016. Foto: Dan Mariegaard

​Se billeder fra Rasmus Seebachs liv i galleriet nederst i artiklen.

Mens kærligheden blomstrer mere og mere, udgiver Rasmus sit tredje album ”Ingen kan love dig i morgen”.

Det overrasker ingen, at albummet stryger ind på førstepladsen og bliver et hit blandt lytterne. Også anmelderne begynder at blive varme om hjertet over den charmerende fyr med de ørehængende hits. Ekstra Bladets anmelder skriver således:

- Seebachs poesi vil aldrig vinde Nobels litteraturpris, men synge det kan han, og der er troværdighed i stemmen, selv om han ofte udtaler gloserne som en talepædagog, skriver Ekstra Bladets anmelder, mens BTs anmelder er så begejstret, at han belønner Rasmus med topkarakterer - seks ud af seks stjerner:

- Sammenlignet med sine to første mega-sælgende album er Seebach 3 faktisk lidt bedre - utroligt, men sandt… Det svinger fra den mest tidløse og smittende pop over skøn gammeldags swing-rock og slutter af med nogle af de flotteste ballader, Rasmus nogensinde har skrevet, skriver avisens Henning Høeg.

Rasmus har skrevet den ene kærlighedsballade efter den anden. Han har vundet utallige priser og spillet udsolgte koncerter over hele landet. Han siger, at han aldrig bliver en stjerne, selv om pladesalget i den grad siger noget andet. Han har bevaret begge ben på jorden, selv om han i den grad er blevet Danmarks popkonge.

For nylig kunne 36-årige Rasmus så afsløre, at han snart føjer endnu en titel til sit lange CV. Under sin lørdagskoncert på Nibe Festivalen i begyndelsen af juli afbrød Rasmus pludselig koncerten. Han havde noget vigtigt at sige.

- Ved I, hvad jeg skal være?, råbte Rasmus til et begejstret publikum, der svarede igen med høje klapsalver.

- Jeg skal være far!, råbte Rasmus ud til folkemængden, der straks kvitterede med jubel- og klapsalver.

Og koncerten blev helt uforglemmelig – både for Rasmus og hans mange fans.

Rasmus og Julies første barn ser dagens lys til januar, og den kommende pop-far har allerede afsløret, at han til den tid vil rydde kalenderen for en stund, så han kan blive verdens bedste far.

Men selv om musikken bliver sat på pause, vil Rasmus fortsætte med at skrive sange til dem, han elsker. Og han vil gøre det for dem, han elsker. For som Rasmus synger til sin elskede far:

"Det tog mig 29 år
men jeg fatter det nu
nu har jeg gjort lig som du sagde jeg sku'
"Syng knægt, bare syng!"
Og det gør jeg så
Kan du høre mig?"

Rasmus Seebach - billeder fra hans liv

Artiklen bygger på artikler fra Jyllands-Posten, SE og HØR, BILLED-BLADET, Her&Nu, BT, Ekstra Bladet, ALT for Damerne og Politiken.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close