Nyheder14. september 2016

Rachels forældre flytter til Tyskland

Theresia har fået job som præst i Sydslesvig, og derfor flytter familien nu til Tyskland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-11998.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det er ni år siden, at "Årgang 0"-stjernen Rachel Ellebyes mor sagde farvel til præstegerningen, men nu skal hun være præst igen. Men ikke i Danmark.

Theresia har nemlig fået job i Tarp, der er en lille by i Sydslesvig i Tyskland. Så nu flytter familien syd for grænsen.

Men hvorfor skal Theresia nu til at være præst igen?

- Jeg blev på et tidspunkt af en veninde spurgt, om jeg ville holde en barnedåb her i foråret. Det sagde jeg ja til, og min mand Lars spillede samtidigt orgel under dåben, fordi der ikke var nogen organist, der kunne spille den dag. Og på et tidspunkt vendte Lars sig om mod mig og sagde: Du skal tilbage og være præst.

- Og så tænkte jeg ved mig selv. Han har fuldstændig ret. Jeg savner virkelig meget at være præst, fortæller Theresia til Ekstra Bladet.

Selvom familien nu har sat deres strandvejsvilla i Aabenraa til salg, så bliver det ikke helt farvel til Danmark.

Lars Ellebye beholder nemlig apoteket, og så kommer han til at pendle frem og tilbage mellem Tyskland og Danmark.

- Det tager ikke mere end en lille halv time at køre den strækning. Så det bliver slet ikke noget problem, siger Lars til Ekstra Bladet.

Lars og Theresia har for tiden ikke nogen hjemmeboende børn. Rachel er som bekendt på udveksling i Argentina, og storebror David er på kostskole i Birkerød på Sjælland.

Du kan se flere billeder af Rachel og familien i galleriet herunder

Årgang 0 Rachel klar til Argentina

null

Sponsoreret indhold