Nyheder7. november 2014

Rachel og familien til Vild med dans: Vi hepper på Mads og Paprika

Årgang 0-pigen er klar til Vild med dans-fest
Af af
Rachel havde taget sin mor og far med til Vild med dans fredag aften
Rachel havde taget sin mor og far med til Vild med dans fredag aften
 Foto: Claus Poulsen



Rachel er fredag aften klar til for alvor at heppe på hendes favoritter i Vild med dans. Den 14-årige teenager, kendt fra de populære Årgang 0-programmer, har nemlig taget plads på tilskuerrækkerne til aftenens dansefest sammen med sine forældre, mor Theresia og far Lars.

Og familien er ikke i tvivl om, hvem de hepper på: Det ér og bliver Mads Vad og Paprika Steen.

- Vi glæder os til et fantastisk show, og vi hepper selvfølgelig på Mads og Paprika. De er rigtig gode, og jeg er vild med Paprika som skuespillerinde. Min favoritfilm med hende er 'Den Eneste Ene', sagde en glad Rachel, da SE og HØR talte med hende kort før, danseshowet skulle til at begynde.

Familien fra Sønderjylland har dog haft travlt, så de har ikke brugt mange fredage foran skærmen med Vild med dans.

LÆS OGSÅ: Se Rachel i hendes konfirmationskjole

LÆS OGSÅ: Rachel fra Årgang 0: Vil ikke tale om alkohol

LÆS OGSÅ: Rachel fra Årgang 0: Holder pause fra TV

- Men vi plejer at heppe på Mads Vad. Han er jo fra Aabenraa, og vi støtter det lokale, sagde far Lars, inden Theresia hurtig tilføjede:

- Og så er Mads jo så sød.

Lige nu er 14-årige Rachel på efterskole - og livet som efterskoleelev er noget, der passer den kloge pige rigtig godt.

- Jeg er så glad for efterskolen. Jeg har mange venner, og jeg har de bedste lærere. Efterskole er simpelthen det bedste, sagde Rachel, der efter dette skoleår begynder på internationalt gymnasium i Sønderborg.

Også Rachels forældre kan mærke, at hun er blevet en rigtig glad efterskole-pige.

- Hun er mere moden og mere udadvendt. Rachel er glad og træt. Og det er tydeligt at mærke, at hun bliver mere voksen. Nu tager hun selv bussen mange forskellige steder hen helt uden at spørge os om vej eller få hjælp, siger mor Theresia.

Sponsoreret indhold