Nyheder16. november 2015

Landsholdet før afgørende kamp: Quizzer om svenskerne

Morten Olsens tropper skal vinde over Sverige i morgen i Parken for at sikre sig en billet til EM næste sommer. Inden da er der dog tid til at lære lidt om svenskerne via en god gammeldags quiz

I lørdags tabte det danske fodboldlandshold på udebane mod Sverige i deres første af to playoff-kampe mod Sverige om at sikre sig en plads blandt de 24 hold, der skal kæmpe om at blive EM-mestre 2016 i Frankrig.

Det næste opgør bliver spillet tirsdag aften, og på trods af et nederlag på 2-1, er det ikke umuligt – om end lidt svært – for landsholdet at komme til EM.

Derfor er det da også begrænset, hvor meget de rød/hvide-spillere kan nå at aflure om broderlandet. Men landsholdsspilleren Riza Durmisi har sat to af sine medspillere på landsholdet Morten ’Duncan’ Rasmussen og Jakob Poulsen stævne om deres viden omkring landet hinsidan.

I quizzen, som du kan se i videoen i toppen af artiklen, kommer vi rundt om emner som svenske opfindelser, fobier og McDonald’s for at nævne et fåtal.

Vi kan kort afsløre, at spillerne klarer sig forholdsvis godt, men du må tjekke videoen i toppen ud for at se, HVOR godt de rent faktisk klarer sig.

På grund af reglen om udebanemål kan danskerne klare sig igennem til EM med en 1-0-sejr i morgen, så SE og HØR krydser fingre for, at Bendtner er en kende skarpere end i lørdagens opgør, hvor han burde have scoret mindst en gang.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold