Nyheder4. december 2013

Prins Joachim: Vodkakonge

Prinsens gods flyder i sprut
Prins Joachim behøver ikke være bange for at løbe tør for sprut her i julemåneden
Prins Joachim behøver ikke være bange for at løbe tør for sprut her i julemåneden
 Foto: Mikael Rieck



Man kan ikke ligefrem sige, at den danske kongefamilie er kendt for at være på vandvognen. Derimod ryger der gerne både rigelige mængder fransk vin og stærkere sager indenbords under de royale fester.

Og prins Joachims gods i Sønderjylland flyder ligefrem over med de våde varer. Den kongelige bondemand gør nemlig ligesom prins Henrik og producerer sine egne drikkevarer.

Men hvor farmand holder sig til de fine, franske vine fra sit slot i hjemlandet, hører Jokkes produkter mere til på Crazy Daisy i Skive.

Prinsesse Marie: Frygter for Joachim

Det er godsejersamarbejdet "De 5 Gårde", som prins Joachim er en del af, der står for salget af de alkoholholdige drikke fra den kongelige sprutbrænder.

På landbrugsfirmaets hjemmeside kan man læse, at alle "De 5 Gårde"s produkter med procenter er "efter idé af H.K.H. Prins Joachim".

Og bondeprinsen må have været særdeles tørstig, da han kom op med den idé. For hans arbejdssted og hjem Schackenborg sætter ikke kun navn til en type alkohol men fire.

Prins Joachim og alle vi andre kan altså vælge mellem både snaps, bitter, gin og vodka. Dog koster flaskerne med de sjove dråber lidt mere end den gennemsnitlige slavevodka i Aldi.

Du må fx slippe 229 kroner for sølle 50 cl Schackenborg vodka. Måske der følger en garanti om en helt og særlig kongelig julebrandert med i købet.

Se hvilken kendis, der også forstår sig på sprut i lange baner

Sponsoreret indhold