Prins Joachim: Farverigt besøg i Nepal

(Foto: All Over)

Det er et af verdens fattigste lande, men hvad angår gæstfrihed, er der ingen smalhals.

Overalt hvor prins Joachim og hans følge fra Care nåede frem i Nepal, blev de mødt med åbne arme, ansigtsmaling og blomster. 

Det er da heller ikke første gang, at prinsen besøger landet højt i Himalayas bjerge med hjælpeorganisationen, som han blev protektor for i 1989.

Første gang var i 1991, og siden er det blevet til mange rejser i den gode sags tjeneste.

Prins Joachim tvivler da heller ikke et sekund på, at det nytter. 

– Jeg har med egne øjne set, at hjælpen kommer frem. Det er langtidsholdbart og bæredygtigt, når det, der ydes, ikke er almisser, men hjælp til selvhjælp, har han tidligere udtalt om Cares arbejde.

Undervejs på turen rundt i bjergstaten har prinsen besøgt nogle af de samme områder som på sin første tur for Care samt mødt nogle af de mennesker, som i 2015 blev ramt af et ødelæggende jordskælv og stadig kæmper med konsekvenserne deraf.

Se billedet af prins Joachim i Nepal herunder:


I Gankhu fik Joachim set, hvordan Care stadig arbejder på at hjælpe med bl.a. nødly, rent drikkevand og mad efter det store jordskælv i 2015. (Foto: Steen Brogaard)

Se flere billeder af prins Joachims rejser for Care i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close