Prins Henrik hyldet af amerikanerne

77-årige prins Henrik nød opmærksomheden i USA

77-årige prins Henrik nød opmærksomheden i USA

Foto: Claus Poulsen

I øjeblikket er prins Henrik på rundrejse i USA, og da han lørdag kunne fejre sin 77-års fødselsdag, skete det i den dansk-amerikanske by Solvang, der ligger 2 timer nord for Los Angeles i Californien.

Her blev prinsgemalen fejret med pomp og pragt og fik bl.a. overrakt byens nøgle af borgmesteren, ligesom der var orkestermusik. Desuden skulle Henrik indvie en ny plads i Solvang, der er blevet opført for at markere 100-års jubilæet for byen, der finder sted senere på året.

Læs også: Kongehuset hverver gratis arbejdskraft

- Jo, vi ved skam godt, hvem prins Henrik er. Det står jo her i programmet, lød det fra Barbara Evans til B.T. med henvisning til et lille program, som byens pr-folk havde fået udarbejdet i dagens anledning.

Solvang blev grundlagt af danske indvandrere for altså knap 100 år siden, men er i dag mest kendt for områdets vine - hvilket dog var til stor glæde for prins Henrik, der sidst på aftenen fik lov at smage på de lokale druer.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close