Nyheder28. marts 2014

Politiker til TV3: Fyr Linse

Linse Kessler er et dårligt forbillede, når hun hylder rockere, mener socialdemokrat
Linse Kessler er et for dårligt forbillede til at være på TV, mener en socialdemokrat
Linse Kessler er et for dårligt forbillede til at være på TV, mener en socialdemokrat
 Foto: Thomas Laursen



Brystbomben Linse Kessler var en af de mange Amager-borgere, der i går deltog i HA-rockeren Broksides begravelse.

- Vi har sagt farvel til en sand kriger og en virkelig god ven. Det var virkelig en smuk afsked, sagde Linse til bt.dk.

Og den kommentar får nu en politiker op af stolen.

- Det er så grotesk håbløst, når TV-kendisser som Linse Kessler blåstempler Hells Angels. HA, Bandidos og Satudarah lever systematisk af hardcore kriminalitet og unge menneskers ulykke, siger Christian Rabjerg Madsen ifølge dagbladet JydskeVestkysten i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Linse hylder afdød rocker

Råbjerg Madsen er kandidat for Socialdemokraterne, og han deler bestemt ikke Linses begejstring for Brokside, der begik selvmord i sin fængselscelle efter at være blevet anholdt i en storstilet hash-razzia.

- Deres (rockernes, red.) forretningsmetode er at hverve udsatte unge til at gøre det beskidte arbejde, så de selv kan sniffe coke og køre på dyre motorcykler. Det er lige præcis den udnyttelse af andres ulykke og udsatte sårbarhed, som Linse Kessler blåstempler og forherliger, siger han.

LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler: Jeg ser ikke "Familien fra Bryggen"

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/00207ad360ad4b5bbfb57cef4b8056e9.jpg


Politikeren er nok næppe med på en kigger, når Geggo, Linse og Didde gi'r den gas i "Familien fra Bryggen" (Foto: Thomas Laursen)

Og når Linse Kessler, som vi i øjeblikket kan nyde synet af i TV3s kæmpesucces "Familien fra Bryggen", hylder rockere som ham, bør det efter politikerens mening få konsekvenser:

- Jeg vil kraftigt opfordre TV3 til at pille Linse Kessler af programfladen.

LÆS OGSÅ: Dolph til S: Opløs jer selv

Så direkte kan det siges. Men med mere end 250.000 seere til Linse og familiens program, kommer det næppe på tale. Socialdemokraten har dog sin helt klare mening om Linse Kessler. En mening, som alle dem, der hver uge følger med i "Familien fra Bryggen", nok ikke er enige i.

- Hun er et ekstremt dårligt forbillede. Hendes optræden og udtalelser om en drabsdømt rocker sender et helt forkert signal til de udsatte unge, som er rockernes primære ofrer, når de skal skaffe folk, der kan køre deres beskidte forretning, siger han.

LÆS OGSÅ: Ingen kontakt mellem Linse og Didde

Sponsoreret indhold