Politichef accepterer at blive svinet til

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg agter ikke at sætte sine politistyrker ind mod bloggeren.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg agter ikke at sætte sine politistyrker ind mod bloggeren.

Foto: ALL OVER




Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg er en meget tolerant mand.

Den øverste chef for de 14.000 ansatte i dansk politi vil ikke skride ind overfor en blogger, som på internettet sviner rigspolitichefen med uhyrlige beskyldninger som

- at Jens Henrik Højbjerg har forsøgt at få sex med dronning Margrethe.

- at Højbjerg har en etiopisk kone, som han får børn med, for derefter at sælge disse børn.

- at eleverne på politiskolen får strøm, hvis de kommer til at spørge, hvordan rigspolitichefen har gjort karriere.

- at rigspolitichefen svindler hver enkelt politikreds for 35 mio. kr. årligt - penge som havner i rigspolitichefens lommer.

Mads Mikkelsen standset af politiet

Der er på bloggen flere andre langt-ude påstande, som kan læses her.

Jens Henrik Højbjerg ville formentlig med lukkede øjne kunne vinde en injuriesag i retten, men han vælger i stedet at trække på skuldrene overfor bloggerens svulstige anklager.

- Som offentlig person kan du ikke forhindre, at folk skriver ting om dig på internettet. Jeg synes, at indholdet i dette indlæg taler for sig selv og vil ikke foretage mig noget i den anledning, lyder meldingen fra Jens Henrik Højbjerg til SE og HØR.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg: Jeg skal skilles







Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close