Nyheder8. august 2016

Pia Kjærsgaards søn: Derfor fortalte jeg ikke, hvem min mor var

Efter mange år hvor Pia Kjærsgaards søn har forsøgt at undgå at fortælle, hvem hans mor var, er han begyndt at arbejde for Dansk Folkeparti
https://imgix.seoghoer.dk/media/49403b12814946989434c624f9c4f114.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

I mere end 30 år har Pia Kjærsgaard delt vandene i dansk politik og i befolkningen. Det var så markant, at hendes søn, Troels Thorup Gamst, i mange år forsøgte at undgå at fortælle hvem hans mor var. I dag har han fået job i Dansk Folkeparti, som hans mor stiftede i 1995. Det var det nemmeste ikke at sige noget, forklarer han i dagens udgave af Ekstra Bladet.

- Det er noget, som er sket gradvist, og det går mange år tilbage. Jeg vil tro, at det startede i slutningen af min teenagetid, fordi folk har haft den holdning til min mor, som de har haft. Og den måde, som de har reageret på i skolen. Nok mere lærerene end kammeraterne, der var lidt ligeglade. Derfor lærte jeg hurtigt, at det nok var meget godt bare at være mig, uden de vidste, hvem min mor var, fortæller 46-årige Troels Thorup Gamst til avisen.

Han har arbejdet som pædagog for unge kriminelle med indvandrerbaggrund. 1. oktober sidste år fik han et job i partiets sekretariat, efter en helt almindelig ansøgningsprocedure. Her hjælper han retsordfører Peter Kofod Poulsen og integrationsordfører Martin Henriksen med at forme partiets politik.

Troels Thorup Gamst afviser ikke, at han muligvis stiller op til Folketinget på et tidspunkt. Til gengæld har han hverken lyst til eller ambitioner om at blive formand for Dansk Folkeparti, understreger han.

Udover sønnen Troels har Pia Kjærsgaard datteren Nan Thorup.

Sponsoreret indhold