Pia K og gemalen blev taget på sengen
Pia Kjærsgaard og Henrik Thorups guldbryllup
Man kunne næsten ikke lade være med at fælde en tåre, da guldbryllupsparret Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup trådte ud til sang og smil i haven fyldt med venner og familie i morges.
Med et stort smil listede Pia ned ad trapperne med sit 50 år gamle brydeslør i håret og Henrik i hånden, mens den klassiske melodi "Det er så yndigt at følges ad" bredte sig fra orkestret og ud i den lille blomsterpakkede have.
- Bare solen skinner, så begynder jeg at tude, grinte Pia, der ikke kunne lade være med at fælde en tåre under fællessangen.
Børnene Troels og Nan havde sammen med resten af familien pyntet parrets dør med en farverig æresport i fuldt flor.
Både syrener og bøgeblade flettede sig sammen om den hjemmelavede port, der også var pyntet med guldfarvede balloner.
- Jeg tror, at det bliver en rigtig god dag, fortalte Pia Kjærsgaard til SE og HØR, der havde været oppe siden kl. 6 i morges for at gøre sig klar til den særlige dag.
- Jeg bliver meget rørstrømsk, og det er klart, når det er en dag, hvor der står så mange mennesker og synger og er glade. Og 50 år er mange år, lød det med et stort smil fra Pia.
Husbonden Henrik Thorup var også klar til at fejre de 50 år sammen med sin kone.
Video: Pia Kjærsgaard viser sine kontorer på Christiansborg
- Det jeg elsker ved Pia er hendes imødekommenhed og ikke mindst hendes humør. Og så elsker jeg også hendes seriøsitet omkring hendes arbejde, fortalte han.
Venner, familie og flere medlemmer af Dansk Folkeparti var dukket op for at fejre kærligheden mellem parret, der blev gift tilbage i 1967, hvor Pia blot var 20 år gammel.
Senere på dagen vil parret få en velsignelse i Hellerup Kirke sammen med venner og familie.
Du kan se det flotte guldbrudepar træde ind i æresporten lige her.
Se ALLE billederne fra parrets dag i galleriet herunder
Pia Kjærsgaard og Henrik Thorups guldbryllup