Nyheder31. maj 2017

Pelle Hvenegaard: Barsel i Bhutan og Burma

TV-værten Pelle Hvenegaard's barsel kommer til at foregå under mere eksotiske himmelstrøg.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

41-årige Pelle Hvenegaard har længe vidst, at han ville være far.

For ham er det dét, livet handler om. At få børn. Og se dem vokse op.

Da han fandt sit livs kærlighed i Caroline Gullacksen, gik en lang kamp med først fertilitetsbehandling og dernæst adoptionsgodkendelse og ventetid i gang.

I september sidste år kunne parret endelig vise deres afrikanske diamant, som de kalder datteren Ukhona, frem.

– Vi har fået verdens dejligste datter. Hun er skidesjov og glad. Jeg har vidst i mange år, at det var meningen med livet, og det er jeg i den grad blevet bekræftet i nu, siger Pelle Hvenegaard, som netop er gået på et års barsel, da SE og HØR møder ham på Christianshavn.

En del af barslen kommer til at foregå under mere eksotiske himmelstrøg.

Når den danske sommer er slut, har familien planer om at tage til Bhutan og derefter Burma.

– Jeg glæder mig sådan til at se hende løbe rundt på en strand i bar røv. Og bare sidde i en strandhytte med en computer eller lave sandsslotte, siger han.

Se nogle af de mange dejlige billeder af TV-værtens guldklump på hans Instagram-profil herunder:

Læs mere om Pelle Hvenegaard i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold