Patrick og Jenna ude af "Vild med dans"

Claus Poulsen
Anden gang på "Vild med dans"-gulvet blev endestationen for fægteren Patrick Jørgensen og hans partner Jenna Bagge.
Salsa, jive, tango og quickstep stod på "Vild med dans"-menuen fredag aften. De 11 par tog hver deres tørn på det skinnede gulv i TV-studiet på Amager, før dommere og seere besluttede, at det var Lene Beier og Frederik Nonnemann samt Patrick Jørgensen og Jenna Bagge, der skulle i omdans. Og her trak Patrick og Jenna altså det korteste strå.
- Jeg er skide nervøs. Jeg skal bare give den gas. Jeg lyttede meget til dommerne. De har ramt spot on, sagde fægteren, før han skulle danse tangoen for anden gang. Patrick og Jenna var blevet belønnet med 9 point af dommerne og lagt sammen med stemmerne fra TV-seerne, rakte det altså ikke til at gå videre i årets "Vild med dans". Efter omdansen valgte seerne nemlig at sende parret ud af programmet.
- Jeg er så glad for at have været med. Det har været selvlærende, lød det fra sportsmanden.
Også Lene Beier var ærgerlig over at stå i en omdans.
- Jeg ville da ønske, at jeg ikke stod her. Men jeg danser gerne igen, fastslog "Landmand søger kærlighed"-værten, der dog endte med at gå videre.
Aftenens helt store vinder blev sangeren Julie Berthelsen og Marc Mariboe Christensen, hvis tango til sangen "Ole Guapa" blev belønnet med imponerende 18 point og mange rosende gloser fra det rutinerede firkløver bag dommerpulten. De var da også det første par, der kunne ånde lettet op og begynde at fokusere på den kommende fredag.
Gorm og Sofie kiksede under deres quickstep, men det var seerne åbenbart ligeglade med. De valgte i hvert fald at belønne pizzabageren med nok stemmer til, at de undgik omdans - selv om de måtte tage til takke med kun otte point fra dommerne.
- Jeg har grædt lidt, fortalte Gorm med lettelse i stemmen.
Nikolaj Hübbe, Jens Werner, Britt Bendixen og Anne Laxholm havde fordelt deres stemmer således, efter deltagerne havde været på dansegulvet:
Sarah og Morten: 17 point
Laura og Michael: 17 point
Patrick og Jenna: 9 point
Søren og Karina: 12 point
Thomas og Mie: 9 point
Kirsten og Thomas: 12 point
Julie og Marc: 18 point
Mathias og Mille: 12 point
Gorm og Sofie: 8 point
Mille og Mads: 16 point
Lene og Frederik: 11 point
Nyd flere fotos fra "Vild med dans":
"Vild med dans"-galleri: Se deres trusse-kiks

I sæsonen andet program var der god udsigt til Malene Østergaards gode bagdel, mens Lars Rasmussen havde godt fat i både hendes lækre ben og krop. De fomåede dog ikke at overbevise Danmark om deres evner på gulvet og røg som det første par ud. (Foto: All Over)

Sammen med Marc Christensen svinger 178 centimeter høje Jeanette Ottesen Gray elegant sine lange stænger og lader seerne få et kig til trussen (Foto: All Over)

Svømmesilden og Marc Christensen er på spil igen og denne gang er det Jeanette Ottesen Grays balder, der bliver stillet til skue for seerne. (Foto: Claus Poulsen)

Måske Joakim Ingerversen ville gøre endnu større øjne, hvis han havde samme udsyn til dejlige Claudia Rex, som der er her. Foreløbig har parret klaret skærene og er klar til finaleshowet. (Foto: Claus Poulsen)

Michael Olesen vender bunden i vejret på skuespilleren Camilla Bendix og lader folk få frit udsyn til damens lækre lår. (Foto: Claus Poulsen)

Charmetrolden Rasmus Nøhr svinger sin smukke Karina Frimodt, så der ikke er overladt meget til fantasien. Det er dog ikke nok til en finaleplads. Parret røg ud i det sjette program. (Foto: Claus Poulsen)

Når enden er god. Og det er den på smukke Mie Moltke, der pludselig måtte træne med boksehugget Anders Krogh, da Thomas Bo Larsen udgik med en knæskade. (Foto: Claus Poulsen)

Louise Spellerberg giver Camilla Bendix en lufttur, så kjolen letter. (Foto: All Over)