Nyheder10. marts 2014

Paradise-babe med store problemer skærer i sig selv

Lesbiske Simone Desler Puggaard forsøger at nedbryde tabuer om psykisk sygdom
Simone Desler Puggaard har grædt mange tårer gennem livet.
Simone Desler Puggaard har grædt mange tårer gennem livet.
 Foto: Privat

Advarsel: Billedet nederst i denne artikel kan virke voldsomt eller stødende.

Da lesbiske Simone Desler Puggaard var med i "Paradise Hotel" for et par år siden og overraskede alle ved et stykke henne i programmet at afsløre sin sande seksualitet, var hun næsten lutter smil og altid i godt humør.

Godt humør var hun også i, da hun forrige år giftede sig med sin kvindekæreste, som hun dog senere forlod.

Men bag facaden gemmer der sig masser af problemer for Simone, der ikke har levet noget nemt liv. Det forsøger hun nu at skabe fokus omkring via en hovedrolle i et nyt, særdeles barsk og dramatisk teaterstykke med titlen "Min krop - min sjæl - mine ar".

Læs også: Paradise Simone: Gift med pigekæresten

Stykket handler om en psykisk syg pige og hendes rejse igennem systemet, hvor hun både bliver halvt voldtaget og prøver at tage sit liv.
Og nok er rollen og figurens oplevelser hårde. Men de ligger faktisk ikke langt fra Simones egne oplevelser.

- Jeg har fået hovedrollen i stykket, da jeg selv har kæmpet med psykisk sygdom og stadig gør det. Jeg synes, det er mega vigtigt at få nedlagt det tabu, der er omkring det, og derfor deltager jeg i det. Hovedrollens rejse ligner meget min og garanteret også tusind andres. Folk, der er blevet tabt i systemet, fortæller en ærlig Simone.

- Vi har premiere den 10 april kl. 19.30 på Skibsmeden på Odense havn og billetterne er gratis, jubler Simone, som også fortæller, at der i stykket bl.a. er live band og at projektet har vundet en plads i teaterfestivalen Scenoskop i forbindelse med forestillingerne den 11. og 13.

Nederst kan du se, hvordan det ser ud, når Simone skærer i sig selv under teaterstykket.

Læs også: Paradise Simone: Nye bryster

Spilletider:

10. og 11. april: 19.30.
12. og 13 april: 14.30.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9400d8b01fee45d6915645454b3ee883.jpg


Simone Desler Puggaard skærer i sig selv og har psykiske problemer i stykket. (Foto: Privat)

Hvis du er vild med reality, så se med her!

Onsdag den 12. marts løber Reality Award for første gang af stablen. Danmarks kendisser fra diverse TV-programmer mødes for fejre hinanden, og i løbet af aftenen skal der uddeles 16 priser.

Prisuddelingen vil blive krydret med diverse underholdningsindslag.

Du kan se hele det storstilede show LIVE her på SE og HØRs hjemmeside onsdag aften.

Sponsoreret indhold