Nyheder11. februar 2014

Paradise-Anna: Jeg er så dårlig

Den kommende mor har tabt sig fire kilo på grund af graviditetskvalme
Anna og Martin skal snart være forældre til en dreng
Anna og Martin skal snart være forældre til en dreng
 Foto: Claus Poulsen



Den lille bitte spire i Anna Dues mave, har allerede lavet en del ballade. Den har nemlig kostet den ellers så slanke eksParadise-deltager fire kilo:

- Jeg har været så syg. I øjeblikket kaster jeg dog kun op to gange om dagen. Det er lidt en ond cirkel, for jeg ved godt, at jeg skal spise for at få det bedre. Men når man har det rigtig dårlig, så er det svært, siger den kommende mor, der er præcis 15 uger og tre dage henne i graviditeten.

Paradise-Anna og "Ham den gamle"-venter barn

Anna og Martin tog i går røven på alle, da de til et pressemøde på programmet "Ton of Cash" afslørede, at de venter Danmarks første Paradis-baby. De to blev kærester, da de mødte hinanden i sidste sæson af Paradise Hotel. Og har siden været fra hinanden nogle gange:

- Vi har taget mange turer. Især på grund af alt det ræs, der er med Paradise. Men det er ved at lægge sig nu, og det er gået godt det sidste halve år, hvor vi har været faste kærester, fortæller hun til Seoghoer.dk.

Husker du de første deltagere på Paradise?

Parret bor lige nu i Martins hus i Århus, men det sætter de snart til salg, da de har kig på et nyt, der er en del større lige uden for Århus. Indtil de skal flytte, nyder parret at forberede sig på deres kommende rolle:

- Vi har allerede købt det meste. Og Martin leder på nettet efter en Chelsea-trøje til vores søn.

"Ham den gamle", som Martin også kaldes, selvom han blot er 31 år, er glad for, det er en dreng de skal have:

Vi glæder os helt vildt. Vi har været på privat-klinik og fik at vide, at det bliver en dreng. Det var det, vi håbede på. Så slipper vi for en lille hystade, joker Anna på 21, der kan afsløre, at hun allerede har fået kæmpe bryster og en lille topmave.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f0ff1ddeb7c346b6be113f78b11059a1.jpg


På mandag kan du se parret i programmet "Et ton cash" på TV3 (Foto: Claus Poulsen)

Sponsoreret indhold