Nyheder25. januar 2024

Palæstinensisk demonstration ved Melodi Grand Prix-pressemøde hos DR

”Stop using Eurovision to whitewash the Israeli crimes”, står der blandt andet på et skilt ved DR Koncerthuset
Der er demonstration ved DR Koncerthuset torsdag.
 Video: Privat

Det skulle egentlig hverken handle om krig eller storpolitik, men det er alligevel kommet til torsdag morgen foran DR Koncerthuset.

For hvad der skulle være et pressemøde om Melodi Grand Prix og dette års otte deltagere, handlede pludselig om konflikten mellem Israel og Palæstina.

Ved DR’s bygninger på Amager kan man derfor se palæstinensiske flag og et skilt med teksten ”Stop using Eurovision to whitewash the Israeli crimes”.

”Boykot Israel” står der på et andet skilt.

Grunden til, at noget så uskyldigt som sang og godt humør, kan føre til demonstration, er, at arrangøren af Eurovision, European Broadcasting Company, for nylig oplyste, at man ikke har tænkt sig, at udelukke Israel.

Det er ikke mange nationer, der har reageret på nyheden om, at Israel også i år deltager ved Eurovision.

En undtagelse er Island, der overvejer at boykotte melodi grandprix på grund af statens deltagelse.

Ved dagens pressemøde skal det afsløres, hvem der skal konkurrere om at repræsentere Danmark ved Eurovision i Malmø til maj.

Det har SE og HØR dog allerede erfaret. Læs om alle deltagerne her.

Sponsoreret indhold