Nyheder12. juni 2010

Ozzy Osbourne: I Guinness Rekordbog

Se her, hvad den skøre sanger forsøgte at sætte verdensrekord i
Ozzy er kendt for mange skøre påfund
Ozzy er kendt for mange skøre påfund
 Foto: All Over

For år tilbage bed han hovedet af en flagermus på scenen, og så var Ozzy Osbourne udødeliggjort, selvom der måtte et MTV-show til for at gøre hans navn rigtig varmt igen.

Nu bruger Ozzy sin kendisstatus til velgørenhedsarbejde, hvilket man godt kan kalde det verdensrekordforsøg, han - sammen med sin kone og 52.405 andre - kastede sig ud i i går.

Læs også: Ozzy: Jeg fortryder The Osbournes

De forsøgte at slå verdensrekorden for verdens højeste skrig. Det skete på Dodgers Stadium i Los Angeles inden kampen mod Angels, som optakt til Dodgers' årlige weekend til støtte for kampen mod kræft.

Nu skal repræsentanterne fra Guinness Rekordbog hjem og måle på, om skriget var højt nok til at komme med i den verdenskendte bog.

Læs også: Ozzy Osbourne: Hund ædt af prærieulv

Sharon Osbourne, Ozzys kone, er selv blevet helbredt for cancer i endetarmen. Sammen med sin mand havde de valgt at kalde arrangementet "Scream for a Cure".

Ozzy Osbournes næste album hedder også "Scream" og kommer på gaden den 22. juni.

Sponsoreret indhold