Nyheder5. januar 2022

Otte-årig pige mister livet i tragisk hoppeborg-ulykke

Et barn er desuden indlagt med svære kvæstelser, ligesom syv andre børn er kommet til skade
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En ufattelig tragedie har ramt byen Mislata nær den spanske storby Valencia.

Her har en blot otte-årig pige mistet livet i en hoppeborg-ulykke.

Ifølge Daily Mail greb en kraftig vind fat i hoppeborgen og kastede den op i luften. Da hoppeborgen atter ramte jorden, landede pigen på hovedet og kom svært til skade.

Hun blev hastet til et hospital i Valencia, men døde af sine kvæstelser 12 timer senere.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220105-112022-4-1920x1279we.jpg
 Foto: Ana Escobar/EPA/Ritzau Scanpix

Der er nu erklæret sorgperiode i området til den 7. januar. Foto: Ana Escobar/EPA/Ritzau Scanpix

En pige på fire år kom også til skade og er stadig indlagt. Derudover kom syv andre børn til skade.

Politiet undersøger nu sagen for at klargøre, om nogen bærer ansvaret for ulykken.

Den ufattelige tragedie kommer mindre en måned efter, noget lignende skete i Australien: Her mistede seks børn livet, da vinden løftede den hoppeborg, de befandt sig i, op i luften.

Også i Danmark kender vi desværre til hoppeborgsrelaterede ulykker: I oktober sidste år mistede en seks-årig dreng livet. Politiets teori var, at ulykken skete, da en hoppeborg skulle pakkes sammen.

Sponsoreret indhold