Nyheder5. januar 2017

Ole Henriksen: Vi skal stadig bo i USA

– Vi vil stadig have vores primære bolig i L.A., men vi vil tilbringe meget tid i Danmark fremover, fortæller Ole Henriksen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ole-henriksen0.jpg
 Foto: Jacob Heinel

Cremekongen Ole Henriksen har købt en luksuslejlighed i centrum af København i to etager.

Og til foråret får Ole og Laurence nøglerne til deres nye lejlighed, og parret glæder sig til at have en fast bolig i København.

– Vi vil stadig have vores primære bolig i L.A., men vi vil tilbringe meget tid i Danmark fremover. Efter at vi var hjemme i sommer, sagde Laurence: ”Ole, vi har talt om at få et sted i Europa. Hvorfor vælger vi ikke København?”. Det gjorde mig så lykkelig, at han sagde det. Laurence føler sig hjemme i Danmark nu – takket være danskernes varme, fortæller Ole.

Laurence har aldrig fået lært dansk. Men nu overvejer han at lære sproget, så han kan føle sig endnu mere hjemme.

– Danskerne er så gode til at tale engelsk, men jeg føler, at det ville være endnu rarere at kunne tale deres sprog. Når man ikke taler dansk og er i et selskab, hvor folk taler det, kan man aldrig rigtig hoppe ind i en samtale. Det vil jeg gerne være i stand til, siger Laurence, der netop er fyldt 59.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole-henriksen_1.jpg
 Foto: Jacob Heinel

Nytåret i Beverly Hills bliver altid fejret med stil. Med champagne og lækker mad.(Foto: Jacob Heinel)

Renoverer lejligheden

Ole er 66 år, og selv om han nok aldrig kommer til at drosle helt ned for karrieren, vil parret have mere tid til hinanden i fremtiden.

– Vi kommer i hvert fald til at holde jul i Danmark. Højtiderne er bare hyggeligst hjemme i Danmark. Jeg kommer aldrig helt i julestemning i L.A., hvor solen altid skinner, og det er varmt, siger Ole.

Når parret får nøglerne til deres nye hjem, har de nogle ting, de vil ændre.

– Vi skal have nyt køkken, og der er en del ting, der skal laves om. Og så kommer Laurence jo til at indrette den, siger Ole om sin mand, der er indretningsarkitekt.

– Det er virkelig et projekt, jeg glæder mig til. Dansk design er jo i verdensklasse, så jeg glæder mig til at kunne købe alle tingene i Danmark. Jeg tror, at stilen skal holdes mere moderne. I Beverly Hills er det mere klassisk, men i Danmark tænker jeg, at vi godt kan klare en lidt mere moderne stil, siger Laurence.

Læs mere om Ole Henriksen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold