Efter kærlighedsafsløring: Nu rejser Tantholdt til USA uden Crone

Foto: Mikael Rieck

Ved Danmarks Indsamling i lørdags bekræftede Rasmus Tantholdt og Natasja Crone deres forhold. 

Inden det havde rygterne svirret i længere tid, efter de begge blev skilt fra deres tidligere ægtefæller i sommeren 2016. 

Men knap har de to turtelduer bekræftet deres forhold for omverdenen, før de må undvære hinanden. 

Rasmus Tantholdt er nemlig taget til USA, hvor han de næste tre måneder skal følge Donald Trumps første 100 dage som præsident. 

Det betyder også, at Natasja Crone må undvære ham herhjemme i Danmark så længe. 

De to har heldigvis lige haft masser af kvalitetstid sammen. De er nemlig lige hjemvendt fra en ferie i Thailand. 

Det er altså ikke altid nemt at være kæreste med en journalist, men det ved Rasmus Tantholdt og Natasja Crone alt om i forvejen. 

Natasja Crone har nemlig tidligere været gift med News-værten Lasse Sjørslev. 

Rasmus Tantholdt har også været gift med to TV2-værter. Hans første kone var Caroline Boserup, som han har en søn med. 

Derudover har han senest været gift med Cecilie Beck, som han blev skilt fra i sommers. 

Du kan læse meget mere om Natasja Crone og Rasmus Tantholdts forhold i denne uges SE og HØR!

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close