Oh Land efter skilsmisse: Nu har hun fået ny kæreste

Oh Land har fundet en kæreste.

Oh Land har fundet en kæreste.

Foto: Thomas Laursen

2018 var noget af et år for Nanna ”Oh Land” Øland.

[node:advert-in-body]

Ikke alene scorede hun tjansen som dommer i TV2’s ”X Factor”. Hun scorede også en ny mand efter sin skilsmisse fra Eske Kath.

Det fortæller den 33-årige sangerinde i et interview med ALT for damerne, hvor hun fastslår, at hun i dag er kommet sig så meget over bruddet, at hun har fundet kærligheden på ny.

Og nu kan SE og HØR afsløre navnet på den heldige fyr.

– Det korrekt, at Nanna og Adi er kærester, oplyser Dorthe Maach på vegne af Nanna.

Adi Zukanović er ligesom Nanna en anerkendt musiker, og på hans og hendes Instagram kan man se, at de to ikke kun kører parløb privat.

Også på scenen optræder
de sammen.

Adi Zukanović. Foto:Ritzau/Scanpix

[node:aller-related-content:0]

[node:aller-related-content:1]

I 2017 modtog Adi prisen som årets danske musiker til Steppeulv-prisfest samt Odense
Live Hovedprisen.

Adi har bosniske rødder, men er opvokset på Langeland, da familien blev nødt til at flygte fra Sarajevo.

– Asylcenteret var egentlig et fint sted, men det var et meget kaotisk sted at være, fordi der var så mange mennesker, som havde mistet. Nogle havde mistet deres forældre, nogle havde mistet deres børn.

Vi var så heldige, at vi slap for store tragedier, har han tidligere fortalt til Politiken.

Selv om Adi måske ikke er kendt af familien Danmark, så har den 30-årige mand allerede opbygget noget af et cv.

Og Politiken har sågar kaldt ham ”Tangent-troldmanden”.

Han er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium som pianist og komponist, og så har Adi arbejdet sammen med Bisse, Nikolaj Nørlund, Oh Land, Hanne Boel og Kira Skov – bare for at nævne nogle stykker.

Og nu har det professionelle parløb med Oh Land altså udviklet sig til en romantisk relation.

Det har dog ikke været nemt for Oh Land at droppe drømmen om kernefamilien.

– Det sidste år har været virkelig udfordrende. Jeg har følt, at jeg har skullet rekonstruere min virkelighed efter skilsmissen. Samle puslespillet på ny. Brikkerne passede næsten, men ikke helt, og nu skal jeg så samle det én brik ad gangen igen, og det er jeg i gang med.

Oh Land og Eske nåede at være gift i fem år. Foto: Ritzau/Scanpix

Det er en lang proces, for vi var sammen længe. For alle, der gennemgår en skilsmisse – om det har været frivilligt eller ufrivilligt – et det en kæmpe sorg, at illusionen om den perfekte familie ikke holdt.

Et brud er altid skidehårdt, men når der er et barn involveret, så er det en helt anden skyld følelse, som det kan tage rigtig lang tid at bearbejde, siger hun i ALT for damerne.

Oh Land og Eske nåede at være gift i fem år, og sammen blev parret forældre til sønnen Svend.

I en lang periode havde den talentfulde sangerinde base i New York, men da familien blev udvidet, flyttede hun retur
til København.

Først til Søborg, men efter bruddet fra Eske rykkede hun til Nørrebro.

Nanna Øland Fabricius betalte 6,7 millioner kr. for en tredjesals lejlighed i et baghus, hvor der altså er plads til sønnike og den
nye kæreste.

[node:aller-related-content:2]

[node:aller-related-content:3]

[node:advert-in-body_2]

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close