Nyheder15. juni 2016

Homopar skulle giftes: Nu får de fælles begravelse

Parret Christopher og Juan blev dræbt søndag morgen i Orlando, Florida i det største terrorangreb i USA siden den 11. september 2001.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/par.jpg

LOS ANGELES/SE og HØR: Hvis man kan huske en kvinde fra angrebet i Orlando, så er det moderen Christine Leinonen.

Hele søndagen stod hun og græd på direkte TV. På samtlige kanaler. Fortvivlet og desperat ventede hun på livstegn fra sin søn, Christopher, 32.

Livstegn fik hun aldrig.

For ISIS-terroristen, Omar Mateen, dræbte hendes søn. Han kom aldrig ud af natklubben, Pulse, søndag morgen. Det gjorde hans kæreste, Juan Guerrero. På en båre. Den 22-årige kønne knægt døde af sine skudsår.

Parret havde ellers planlagt, at de skulle giftes snart.

- Jeg har aldrig set min søn være så forelsket. De var hinandens soulmates, fortæller Christine, tirsdag aften til journalisten, Anderson Cooper, på CNN.

Cooper holdt Christine i hånden under hele interviewet.

Nu planlægger Leinone/Guerro-familierne en fælles begravelse for deres sønner.

- Jeg tror, at min søn ville have haft det sådan, siger Juan Guerrero, der bærer samme navn som sin afdøde søn.

- Det er en smule trøstende, at de nu har hinanden sammen i døden, siger Juans søster, Aryam.

https://imgix.seoghoer.dk/juan.jpg

Så lykkelige var de til jul. Øverst er det Christopher, moren Christine, og Christopher kæreste, Juan.

Neders er det faren, Juan, parret, og søsteren, Aryam.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold