Norsk kronprinspar evakueret i København

Der var drama i dag i Københavns Lufthavn, da et SAS-fly i Københavns Lufthavn i al hast blev evakueret kort før afgang til Oslo - ombord var det norske kronprinspar Haakon og Mette-Marit sammen med 133 andre passagerer.
Ifølge B.T. var kronprinsparret på vej hjem efter at have deltaget i en privat fejring af kronprinsesse Marys 40 års fødselsdag i København, da den dramatiske hændelse indtraf. Kommunikationschef i SAS Mikkel Thrane forklarer:
Læs også: Mette-Marit: Mere moderne end Mary
- Da flyet kørte på rullebanen og ud til startbanen, gasser kaptajnen op for at komme i gang. Her opdager han, at der kommer røg i kabinen fra en af motorerne. Han beder straks om at få passagererne evakueret og det sker i god ro og orden med det samme via slisker.
Kronprinsesse Mette-Marit er i forvejen kendt for at lide af flyskræk, men trods oplevelsen var hun dog i stand til at komme med et tweet efterfølgende:
- OK! Min morgen viste sig at blive en smule mere spændende, end jeg havde forventet… pyha!, stod der således på kronprinsessens Twitter-profil.