Nyheder27. juni 2017

Video: Nikolaj Lie Kaas og Ghita Nørby i heftigt kys

De populære skuespillere kommer aldeles tæt på hinanden i en ny video
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/niko.png
 Foto: TV2

Nu er det snart tid til Zulu Comedy Galla igen, og i år vender en gammel kending tilbage som vært.

For fjerde gang skal Nikolaj Lie Kaas nemlig stå i spidsen for løjerne, når de største komikere skal hyldes i Operaen.

Det afslørede TV2 i dag, hvor de samtidig har lavet en video til formålet.

Her ses Nikolaj Lie Kaas på toppen, og det resulterer blandt andet i et kys mellem ham og den folkekære skuespillerinde Ghita Nørby.

Og der er altså ikke bare tale om et tantekys.

De to skuespillere deler mundvand i et godt stykke tid, hvorefter Ghita Nørby sender Nikolaj Lie Kaas videre med et klask i numsen.

Du kan se den sjove video lige her:

Nikolaj Lie Kaas har tidligere været vært på Zulu Comedy Galla, og det har blandt andet givet os de legendariske indslag som "Fugt i Fundamentet" og han duet med Chanee i sangen "In a moment like this".

Det er altså kun fantasien, der sætter grænser for, hvad han mon kan finde på i år.

Sponsoreret indhold