Nikolaj Jacobsens tragedie: Pludseligt forældreløs

Nikolaj Jacobsen

Nikolaj Jacobsen

(Foto: All Over)

Livet har nemlig ikke altid været en leg for landsholdstræneren Nikolaj Jacobsen, der for knap 20 år siden skulle igennem den sværeste krise.

I 1997 døde Nikolajs far. 

Blot 14 måneder senere døde hans mor pludseligt, og den dengang professionelle håndboldspiller blev efterladt som forældreløs.

– Det var et kæmpechok. Og et stort tomrum. Jeg vidste godt, at min far ikke ville blive 75 eller 80. Det havde han levet et for hårdt liv til. Men min mor dør ud af den blå luft. Ingen tegn på sygdom eller noget. Hun fik en hjerneblødning, fortæller Nikolaj til Magasinet Håndbold.

Der stod han som 27-årig på toppen af sin karriere i den tyske klub Kiel, og som nybagt far overvejede han at skrotte karrieren, så han kunne være der for sin familie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nikolaj Jacobsen

Ifølge Nikolaj var det bl.a. hans kone Lenette og hendes familie, der hjalp ham, da hans forældre døde (Foto: All Over)

Det var ikke kun Nikolaj, der blev forældreløs på 14 måneder. 

Landsholdstræneren har også to yngre brødre, Carsten og Simon, som stod uden nogen at støtte sig til.

– Men vi var alle tre så heldige at være i nogle virkelig gode svigerfamilier, som var en kæmpe hjælp, fortæller Nikolaj, der derfor valgte at blive i Tyskland og fortsætte sin lovende karriere som professionel håndboldspiller.

Det varede i nogle år, indtil Nikolaj blev skadet efter et sammenstød og måtte indstille sin fuldtidskarriere. Han søgte hurtigt vejen som træner – blandt andet i Viborg som spillende assistenttræner for Ulrik Wilbek.

Han blev cheftræner i Aalborg fra 2012 til 2014, og siden har han stået i spidsen for tyske Rhein-Neckar Löwen. Siden 2017 har familiefaderen med det store temperament ført an for de danske håndbolddrenge. 

Nikolaj bor i byen Leimen i det sydvestlige Tyskland sammen med sin kone Lenette Jacobsen og deres tre børn Linus, ni, Sille, 16, og Freja, 19, som blev student i Danmark i sommer. 

Læs mere om Nikolaj Jacobsen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close