Nikita Klæstrup vild med "Bagedyst"-dommer

Nikita Klæstrup så gerne, at dessertkokken Markus Grigo bagte på hende.

Nikita Klæstrup så gerne, at dessertkokken Markus Grigo bagte på hende.

Foto: All Over Press, Kaspar Wenstrup

Dessertkokken Markus Grigo bedømmer roulader, pretzels og flødekager i "Den store bagedyst", men det er ikke kun amatørbagernes kreationer, der får mundvandet til at løbe hjemme i de danske stuer.

Mange seere har også bemærket, at den 48-årige "Bagedyst"-dommer er en flot mand. 

En af dem er bloggeren Nikita Klæstrup, der under onsdagens afsnit sprang til tasterne for at dele sit nye kendiscrush.

Artiklen fortsætter under tweetet.

 

Desværre for frøken Klæstrup er Markus Grigo allerede afsat, og dessertkokken har selv afsløret, at han mødte sin kæreste på Tinder

- Jeg tænkte, at jeg ville gi' det en chance - heldigvis er Tinder ikke bare en scoreapp. I min alder søger langt de fleste faktisk en partner, og jeg fandt min dejlige kæreste, fortæller den tyskfødte dessertkok til BILLED-BLADET.

Grigo danner par med Susanne, der bor i Brønshøj med sin 10-årige søn.

- Vi er meget glade for hinanden, og planen er, at vi skal flytte sammen på et tidspunkt, fortæller Grigo, der selv bor i Helsingør og har børnene Christopher på 19 og Caroline på 16 fra et tidligere ægteskab.

Da SE og HØR fortæller Nikita Klæstrup, at Markus Grigo fandt kærligheden på Tinder, falder reaktionen prompte.

- For pokker da også, jeg har ikke Tinder!, udbryder Nikita Klæstrup med et grin. 

Bloggeren indrømmer dog, at hendes tweet mest var en joke.

- Muligheden for at lave et ordspil med sprøjeteknik, vil jeg aldrig gå glip af, lyder det fra Klæstrup.

Men hun udelukker ikke, at hun kunne finde på at swipe ja, hvis hun så Grigo på Tinder.

- Han er jo en pæn mand, lyder Klæstrups dom over den tyskfødte dessertkok. 

23-årige Nikita Klæstrup har tidligere afsløret, at hun er til ældre mænd

– Mænd i 20’erne er bare lidt umodne. Der er selvfølgelig undtagelser, men det er min erfaring. Ældre mænd har mere styr på tingene og mere ro, og det kan jeg godt lide. Også fordi jeg selv synes, at jeg er o.k. moden af min alder. Så er det rart at være sammen med nogen, som matcher det, forklarede bloggerbaben i forbindelse med kendisveninden Claudia Rex' radioprogram "Forstå din dame".

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close