Nyheder14. juni 2014

Nik & Jay: Publikum behøves ikke synge med

De to pop-drenge elsker at se, hvordan deres musik bliver modtaget
Af af
Nik og Jay nyder at følge med i det liv, deres sange får.
Nik og Jay nyder at følge med i det liv, deres sange får.
 Foto: Dan Mariegaard



Rap, rock og pop bliver blandet, når Nik & Jay og Carpark North til sommerens grønne koncerter går på scenen sammen. De to bands har netop udgivet sangen "you're my fire", og sammen med et udvalg af de to bands egne numre, vil det være på playlisten til Grøn Koncert.

- Og så er det forhåbentlig en sang, som folk har fået lidt ind under huden, når vi skal spille, siger Nik.

LÆS OGSÅ: Nik & Jay: Vild forvandling

Nik & Jay har i mere end ti år præget de danske hit-lister med deres mange popsange, og de to gutter, der også er kendt for deres selvfede attitude, er ikke bange for, om koncertgæsterne synger med, når de præsenterer en ny sang.

- Jeg ved, at folk kommer for at høre både nyt og gammelt, så de må gerne lade være med at gå amok og bare lytte, når vi spiller, siger Nik.

- Der skal ikke kun være dessert, det bliver man fed af, supplerer Jay.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ffac0398871444358d74d25b80501077.jpg


Carpark North optræder sammen med Nik & Jay til Grøn Koncert. (Foto: Dan Mariegaard)

Popduoen elsker dog at følge den modtagelse, deres sange får.

LÆS OGSÅ: Nik & Jay: Får pigerne til at græde

- Vi laver vores sange og melodier, og når vi er færdige og sender det ud, så kan du ikke gøre mere ved det. Men det er altid sjovt at se det liv, ens lille baby får ude i den rigtige verden, siger Nik.

Sponsoreret indhold