Nyheder27. september 2018

Nicoline Toft har fundet manden i sit liv

Nicoline Toft har som 40-årig fundet manden, hun skal have børn med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicoline-toft-27092018.jpg
 Foto: TV3
I aften er det dj'en Nicoline Toft, der er vært i 'Til middag hos' på TV3.
Hun har Uffe Holm, Fie Laursen og Joachim Knop på besøg i sin lejlighed, og sidstnævnte er en særdeles nysgerrig herre, der ikke har de store kvaler med at spørge Nicoline om de mest private ting, hvad programmet jo også lægger op til. - Altså jeg er jo sådan en, der spørger om alt. Og min kone hader mig for det, men hvis der kommer nogen på besøg derhjemme, spørger jeg dem lige ud, 'hvad så, har du dame på for tiden?'. Og så går jeg så også nogle gange skridtet videre og spørger, 'skal I så nogensinde have børn, eller hvad?', indleder Joachim Knop. - Og så er det, jeg spørger dig, hvordan er det med dig og børn, er det noget, man går og overvejer, når man er blevet 40 og hedder Nicoline Toft eller hvad? Må man spørge om det, overhovedet?, siger Joachim Knop til Nicoline.
- Jeg vil rigtig gerne være mor. Sidste år da jeg var 39 og stadig single, der ville jeg så gerne være mor. - Så jeg gik op og fik undersøgt, hvordan det egentlig så ud 'deroppe'. Det så fint ud, jeg havde masser af æg, og de viste det hele på skærmen, og så sagde de, men dine æg er jo ikke 20 år mere, det er det eneste, vi vil bemærke, siger Nicoline Og så fortsætter hun: - Jeg har været meget bange for at føde børn ind i noget, som ikke var det rigtige. Og så skal man møde den rigtige. Og det kunne jo være, at det er sket nu, siger Nicoline til de andres jubel. - Det er selvfølgelig den fedeste fornemmelse, når man lige er fyldt 40 endelig at møde en, hvor man tænker, her er endelig en, man gerne vil lave et barn sammen med, for tiden går. Jeg er overbevist om, at det nok skal ske, afslutter Nicoline den snak i programmet i aften. Se Nicoline fortælle om drømmen om at blive mor her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Programmet er optaget tidligere i år for en del måneder siden, og SE og HØR er derfor interesserede i at vide, om der stadig er en mand i Nicolines liv. - Han er der stadig, og vi er meget glade for hinanden, og vi arbejder hårdt på at blive forældre, siger Nicoline til SE og HØR. Den heldige mands identitet ønsker hun at holde hemmelig for offentligheden, men han er i den grad stadig manden i hendes liv, forsikrer hun. Hun kommer også ind på et par ubehagelige hændelser i sit liv. Dene ene var, da hendes far, der døde for to år siden, fik en dødsdom af lægerne. - Min far døde for to år siden. Han fik kræft, indleder Nicoline. - Da jeg fik opkaldet fra ham, var jeg i Californien. Han sagde, 'hej, jeg har lige fundet ud af, at jeg har seks måneder igen. Så får man lige sådan et opkald, hvor man står til et bryllup på den anden side af jorden. Man smider, alt hvad man har i hænderne - nu skal jeg hjem - min far skal dø, det er det eneste, man har i hovedet, siger Nicoline. Fie laursen er imponeret over Nicolines ærlighed. - Jeg synes, det er vildt sejt, at Nicoline åbner op om sin far, og jeg har meget svært ved at sige noget, for jeg vil ikke sige noget forkert. Jeg har begge mine forældre - de er mit liv, og jeg snakker med dem hver dag. Jeg ville dø, hvis jeg ikke havde mine forældre, så jeg synes, hun er så sej, at hun overhovedet kan sidde og snakke med os om det, siger Fie. - Jeg tog flyet hjem, og så sad vi fire mennnesker omkring dette bord, min far, min lillesøster, min stedmor og mig, og så fik vi alt talt igennem. Vi har et menneske, der skal dø, og så går man i en slags survival-mode. Men så var min far sådan en fighter, at han levede i to år med sygdommen, før han døde, og det er jo også lang tid at gå med sådan en dødsdom, siger Nicoline. - Du kommer jo ikke i en sværere situation i livet end at skulle sidde og kigge et af de mennesker, du elsker allermest i verden, i øjnene og så sige, 'du skal dø, hvordan klarer vi lige den?'. Men det er mega-vigtigt, at man gør det, siger Nicoline. Se klippet, hvor Nicoline taler om faderen her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Hun har også prøvet at få stjålet 'hele sit liv', da hendes computer blev hacket for år tilbage. - For tre år siden, var der en kollega, en mandlig dj, der sendte mig en ganske almindelig besked på Facebook med et link, og jeg klikkede på linket, og så forsvandt det ud i intetheden. Jeg tænkte, det var da mærkeligt, men så tænkte jeg ikke mere over det. - Det var da sikkert ikke bevidst, at han sendte dig det link, siger Joachim Knop. Men det var en ren ondsindet handling, Nicline var ude for. - Jo, det var gennem-planlagt. Dj'en sender mig et link, og i det øjeblik jeg trykker på det link, som kaldes en trojansk hest, får han fuld kontrol over min computer. I otte måneder har han adgang til hele mit liv. Han har alle koder på alt, han kan læse mine emails 10 år tilbage, svarer Nicoline. - Jeg synes, det er sindssygt, at der er en bekendt til Nicoline, der har hacket hendes computer. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor krænkende det må føles, at der er en, der sidder og gemmer alle ens ting, mails og billeder. Jeg ville føle, jeg skulle brække mig, hvis der var en, der gjorde det ved mig. Nicoline: - Politiet var involveret, og der var også en række andre, der var blevet hacket. Joachim Knop: - Hvordan fandt I ud af det? - Et af hovedofrene kendte ham rigtig godt - det var en decideret veninde til ham. Hende og hendes kæreste finder ud af det, og tager nogle venner med op til ham og ringer på døren og siger 'lukker du os lige ind?'. Så kom de ind, og så bum, så konfiskerede de hans tre computere. Og på de computere fandt de ALT. Han havde lavet sådan nogle sirlige mapper, der hed 'Nicolines musik', 'Nicolines billeder', som lå på hans computere. Han havde taget alle mine ting. Da jeg finder ud af, at den hacker er gået ti år tilbage i mine gemmer er det sindssygt grænseoverskridende - han ved alt om mit liv siger Nicoline. Se hende fortælle om hackingen her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Se hele 'Til middag hos' på TV3 klokken 19.

Sponsoreret indhold