Nyheder11. oktober 2017

Nicolai Mouritzen fra ”Den store bagedyst”: Allergisk overfor gentagelser

- Bagedysten har understreget, at jeg har allergi mod repetition. Det har jeg rigtig svært ved, for det bliver for kedeligt, fortæller "Den store bagedyst"-Nicolai til SE og HØR.
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/nicolai-mouritzen.jpg
 (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR)

43-årige Nicolai Mouritzen, der lige nu er aktuel i DR1's populære program "Den store bagedyst", har en IQ på hele 135.

Det er dog ikke altid lykken at have en høj intelligens. Det kan Nicolai bekræfte, så da han som voksen blev bevidst om sin hjernes potentiale, faldt mange ting på plads.

– For mig har det været rigtig positivt at få den her kasse at kravle ned i, i forhold til at jeg nu ser det som mit ansvar at få kommunikationen til at fungere. Det er mit ansvar at forklare ting, så jeg ikke hægter dig af. Det har givet mig en bevidsthed om, at jeg ikke bare kan storme derudad, fortæller han og fortsætter:

- Jeg kan ofte rumme systemerne på arbejdet i hovedet, men jeg skal have alle med. Bagedysten har understreget, at jeg har allergi mod repetition. Det har jeg rigtig svært ved, for det bliver for kedeligt. Min hjerne gør oprør, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nicolai-mouritzen1.jpg
 Foto: Thomas Laursen
– På universitetet gik det knaldgodt, når ting interesserede mig. Efter nogle år var der en kammerat, der sagde, at jeg enten skulle gøre studiet færdig eller finde et job. Jeg ville gerne pryde mit cv med noget mere end en uafsluttet civilingeniør-uddannelse. Så jeg tog en IQ-test, hvor resultatet blev 135. (Foto: Thomas Laursen)

Nicolai har altid elsket at stå i køkkenet, men han har aldrig tidligere flirtet med tanken om at deltage i ”Den store bagedyst”.

- Jeg havde ikke regnet med at komme med i programmet. Det havde jeg ikke turdet håbe på. Det er første gang, jeg melder mig til sådan noget. Jeg anser mig selv som et meget privat menneske, så det er vildt grænseoverskridende for mig, lyder det fra københavneren, som igen og igen vender tilbage til sit speciale i det søde køkken.

– En af mine favoritter er othellolagkagen. Hvis den er lavet fra bunden, er den jo fantastisk. Det er ofte lidt en flad othellokage, folk serverer, fastslår Nicolai, som ikke har ambitioner om en ny levevej som kagemager.

– Min intention har ikke været, at jeg skal være konditor... Jeg har haft en fantastisk oplevelse. Man lærer nogle sider af sig selv at kende. Jeg fandt ud af, at jeg er god til at gå ind i mig selv og glemme mine omgivelser, slutter den entusiastiske fyr, som seerne kan følge hver onsdag på DR1.

Følg Nicolai og de andre deltagere i "Den store bagedyst" hver onsdag kl. 20.00 på DR1.

Læs hele historien om Nicolai Mouritzen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold