Nicklas Bendtner slog hånden af sin far: Nu fortæller han hvorfor

Foto: All Over

Den 29-årige fodboldspiller Nicklas Bendtner har ikke set sin far i fem år.

Far og søn har ellers altid haft et godt forhold til hinanden, men så gik noget galt, og nu taler Nicklas overhovedet ikke med sin far, Thomas Bendtner. Det fortæller fodboldstjernen i et nyt interview med Euroman.

Da Nicklas var blot 16 år sprang han ud i sin karriere, da han flyttede fra fodboldklubben FCK til Arsenal i England. Og hans far, Thomas, havde en stor rolle i hele din unge knægts udvikling og karriere.

Thomas blev agent for sin søn i en periode, og han blev ligeledes direktør i det smykkefirma, som Nicklas Bendtner startede, nemlig "Noble by Bendtner".

Alt går fint mellem far og søn, men på et tidpunkt bryder Nicklas forholdet til Caroline Fleming og står midt i en meget omtalt krise. Og så gik det for alvor galt.

Både NIcklas' far og mor valgte at tage Flemings parti, og der knækkede kæden for Nicklas.

En advokat mente ikke, at Thomas var egnet til jobbet som direktør i smykkefirmaet, som var ved at gå konkurs. 

- Han kørte i mange år min karriere efter, hvad der var godt for ham og hans makkere, fortæller Nicklas Bendtner i ifølge BT, der har læst interviewet i det kommende Euroman.

Og da Nicklas' forældre blev skilt, valgte han helt at slå hånden af sin far. 

Siden har far og søn ikke set eller talt med hinanden, og der er ikke noget, der tyder på, at de kommer til at se hinanden foreløbig. 

Thomas har forsøgt at forsone med sin søn ved at sende ham et brev, hvori han forsøger at forklare sine valg og handlinger.

- Hvis man kan gøre ting, der er så slemme mod et andet menneske, endda ens eget kød og blod og derfra tror, at han kan hænge en notits op på den andens dør, og det så løser alle problemer.

- Så kender man mig overhovedet ikke godt nok. Hvis det var mig, der havde såret mine nærmeste på den måde, ville jeg gå gennem ild og vand for at gøre det godt igen, siger Bendter i interviewet med Euroman.

Landsholdsspilleren har tilgivet sin mor for at tage Caroline Flemings parti. Men har slår dog fast, at "her er der også noget, der skal arbejdes på".

Bendtners mor har siden været ramt af en alvorlig kræftsygdom. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close