Nyheder23. august 2018

Drak to flasker vodka om dagen: Niarn var millimeter fra at dø

Den aalborgensiske rapper Niarn var i juni 2013 millimeter fra at dø, efter at han i flere år havde smadret sin krop med alkohol og stoffer. Da han blev hastelagt en søndag i juni, var han ifølge lægerne under en time fra at dø
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/189794.jpg
 (Foto: TV 2)

Søndag d. 23. juni 2013 vågnede den aalborgensiske rapper Niarn op i sin ekskærestes lejlighed med alvorlige smerter i maven.

Niarn vidste godt, hvorfor han havde smerter. Gennem de sidste måneder havde han været konstant fuld, og dagligt havde han slugt op mod to flasker vodka.

Men lige netop denne søndag var smerterne alligevel ikke som de andre morgener.

Denne dag kunne han nemlig ikke dulme smerterne med hjælp af alkohol. Og modvilligt gav han ekskæresten grønt lys til at ringe efter vagtlægen – noget der skulle vise sig at redde hans liv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/189792.jpg
 (Foto: TV 2)

Niarn kaldte alkohol for "et flydende skud mod". Foto: TV 2

Da Niarn, der bærer det borgerlige navn Niels Roos, blev hasteindlagt på Hvidovre Hospital, var han blot tre kvarter fra at dø.

Hans bugspytkirtel var tæt på at sprænges på grund af betændelse, han havde en blodprop ved milten, og som følge af sit massive druk- og stofindtag vejede han 102 kilo.

Han endte straks på intensivafdelingen, hvor han svævede ind og ud af bevidsthed.

Men nærmest ved et mirakel lykkedes det Niarn at overleve – efter at have tilbragt en måned på hospitalet.

I aften fortæller han så sin hudløst ærlige historie i TV 2-dokumentaren ”Niarns død”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-00406_2.jpg
 (Foto: SE og HØR)

I 2006 endte Niarn i spalterne på SE og HØR, efter at dette foto dukkede op. Det viste ham igang med at tage fire baner kokain. Foto: SE og HØR

Det var tilbage i 2009, at det begyndte at gå skævt for Niarn. Han solgte ikke længere så mange plader, og han var flyttet tilbage til Aalborg fra København, hvor han havde fået job på den lokale radio.

Heller ikke jobbet som radiovært gik – Niarn blev fyret, og hans massive forbrug af særligt alkohol eskalerede.

- Jeg fik fysiske abstinenser, fucking delirium, muskelkramper og rysteture. Der var ikke så meget som et sekund, hvor jeg var ædru, klar eller normalttænkende, fortæller Niarn, der i dag blot går under navnet Niels, i TV 2-dokumentaren.

Takket været hans ekskæreste Asal blev han reddet i tide. Hun var bekymret for ham, og de aftalte at mødes.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/189791.jpg
 (Foto: TV 2)

Både alkohol og stoffer var faste ingredienser i Niarns liv i mange år. Foto: TV 2

Niarn overnattede i hendes lejlighed, og dagen efter – søndag den 23. juni 2013 – blev han indlagt på Hvidovre Hospital i akut livsfare.

Da han vågnede fra morfintågerne på hospitalet, gav lægerne ham en besked, der ikke kunne misforstås:

- Hvis du nogensinde drikker igen, så dør du.

Men efter at have drukket tæt i 10 år var det ikke let at blive ædru. Niarn tog derfor en livsomvæltende beslutning, der betød, at han måtte lægge Niarn i graven – og genopstå som Niels.

På Facebook skrev han således et afskedsbrev til sine mange fans, hvor han fortalte, at Niarn ikke længere eksisterede, og at han ikke længere ville udgive musik.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-310410.jpg
 (Foto: All Over)

Niarn festede natten lang - og gerne omgivet af en håndfuld piger. Foto: All Over

Her er HELE brevet:

"Søndag d. 23. juni 2013 blev jeg indlagt på Hvidovre Hospital, med betændelse i bugspytkirtlen, forårsaget af et længerevarende alkohol og stofmisbrug.

Jeg var i livsfare og blev flyttet til intensiv, hvor jeg tilbragte 10 dage, hvorefter jeg blev overført til Gastroenheden og tilbragte yderlige 20 dage, indtil jeg blev udskrevet d. 24. juli.

Den måned jeg var indlagt, prøvede jeg for første gang i mange år, at være 100% ædru i en længere periode.

Det satte mange tanker igang, og det fik mig naturligvis til at reflektere over de sidste 3-4 år af mit liv, som havde været en lang nedadgående ond spiral.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bb-636541.jpg

I 2009 sagde Niarn ja til at være med i AllStars - han manglede penge til sprut og stoffer. Foto: TV 2

Der var ikke rigtig noget, der var gået, som jeg gerne ville have det, og min løsning havde været at sætte en flaske for munden og en rullet pengeseddel i næsen.

Lige da jeg kom ud af hospitalet, var jeg godt tilpas. Jeg havde overlevet en dans med døden og jeg var blevet ædru.

Der gik dog ikke længe før følelsen af lettelse, blev afløst af depression, fortvivlelse og frygt for fremtiden.

Min hjerne kunne ikke kapere alle de sorte tanker, når de nu ikke længere blev dæmpet med alkohol, stoffer og piller. På opfordring søgte jeg hjælp hos Anonyme Alkoholikere.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-306287.jpg
 (Foto: All Over)

’Dobbelt A’ blev Niarn første hit. Han var 25 år gammel. Foto: All Over

Hos AA mødte jeg ligesindede, der havde været igennem præcis det samme som mig, jeg fik støtte, råd og vejledning.

Jeg begyndte at værdsætte min ædruelighed.

På den anden side af nytår begyndte jeg at nyde min ædruelighed og den dag idag, vil jeg ikke undvære min ædruelighed for noget i hele verden.

- Jeg hedder Niels, jeg er alkoholiker og jeg vil aldrig nogensinde tilbage til det hul, jeg var i for bare år siden.

For at gøre det kort, så har jeg det bedre, end jeg har haft det i rigtig mange år. Men der er stadig et problem!

Niels overlevede på det hospital, men det gjorde Niarn ikke.

Han døde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/189793.jpg
 (Foto: TV 2)

Niarn fortæller ærligt om sit liv i TV 2-dokumentaren " Niarns død". Foto: TV 2

Jeg kunne mærke det, allerede da jeg trådte ud i solen, efter jeg var blevet udskrevet. Faktisk en slags lettelse, som om djævelen på min skulder endelig var væk.

Jeg tænkte, at jeg nok lige skulle vænne mig til mit nye liv, så ville Niarn komme frem i mig igen. Men han kom aldrig.

Derfor er det med blandede følelser, at jeg meddeler, at min karriere som Niarn slutter her. Jeg stopper ikke med at lystre på navnet Niarn, det har jeg heddet siden jeg var teenager, men jeg stopper med at skrive, indspille og udgive musik som Niarn.

Jeg udgiver et opsamlingsalbum med et par nye bonustracks og følger det op med en sidste turne, som en hyldest til hvad der var, og som en tak til alle mine fans, som har støttet mig i tykt og tyndt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-349117.jpg

Niarn er i dag gift med Asal - hende der også reddede hans liv tilbage i 2013. Foto: All Over

Jeg er ikke færdig med at lave musik, det bliver jeg aldrig, men jeg er færdig med at lave musik som Niarn. Misforstå mig ikke, jeg elsker Niarn af hele mit hjerte.

Niarn har aldrig været en fiktiv person, han er skabt af alt det negative, alt det destruktive, alt det dystre, der levede i mig i så mange år, men som nu så småt er ved at forsvinde.

Niarn skal stå tilbage, som hvad han var: En fanden-i-voldsk gadedreng med noget på hjertet, men desværre også en livsstil, der til sidst tog livet af ham.

Jeg vil nu koncentrere mig om min ædruelighed, nye musikprojekter og min lille datter, som min elskede kæreste og jeg netop har fået.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-00405_2.jpg
 (Foto: SE og HØR)

Livet som stofmisbruger og alkoliker er lagt på hylden. Foto: SE og HØR

Jeg vil gerne benytte lejligheden, til at takke alle der har støttet og hjulpet mig gennem min karriere og selvfølgelig en kæmpe stor tak til alle min fans, der har støttet op om mig de sidste to årtier.

Jeg er taknemlig for hver eneste der har lyttet til min musik, og jeg håber det har været en ligeså stor fornøjelse at lytte til det, som det har været at lave det.

One Love - Niels Niarn Roos"

I dag er Niarn gift med Asal, og sammen har de en datter. Han giver foredrag rundt om i landet om at være alkoholiker.

Sponsoreret indhold