Natklubkrig i kendisland

Påsken er Kristendommens allerhelligste højtid. Her blev Jesus for knap 2000 år siden korsfæstet og det fejredes i den forgangne uge i stor stil i det københavnske natteliv.
Da Casper Christensens natklub Sunday holdt påskefest Skærtorsdag havde de fået den idé at "korsfæste" dværgen Simon Dværg midt under festlighederne.
Og den akt har nu skabt krig i kendisland.
LÆS OGSÅ: Lina Rafn: - Jeg er færdig med børn
LÆS OGSÅ: Se videoerne: Casper Christensen i drama i nat
Idéen er nemlig påfaldende lig det tema, som Lina Rafns mand Kasper Perthos nystartede natklub Klosteret bygger på. Det mener de i hvert fald i Rafn-lejren.
- Det var da noget af et ualmindeligt sammentræf, skriver en af Klosterets bagmænd Patrick Spiegelberg på sin Facebook-profil med direkte adresse til Sundays korsfæstelsesfest i fredags.
Onsdag den 1. april havde Klosteret på Facebook således annonceret deres "KORSFÆST" og tilføjet et billede af det trækors, der er en fast del af inventaret på klubben.
Til ekstrabladet.dk fortæller Sundays "korsfæstede" dværg Simon Dværg, at han også blev sat på korset sidste år og at han i øvrigt intet problem har med seancen.
Krigen om det københavnske natklubherredømme er dog skudt i gang og med garanti ikke ovre.
Og de egentlige rettigheder til korsfæstelse? Ja, den skal vi vel reelt tilbage til ca. år 30 e.kr. for at finde...