Nyheder4. februar 2022

Natklubber klar til stor festweekend men corona spøger stadig

Selvom natklubberne har set frem til weekenden, er forventningen, at det høje smittetryk stadig sætter en dæmper på folks lyst til at gå i byen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211012-010513-3-1920x1280we.jpg
 Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Mange unge mennesker har uden tvivl set frem til dagen i dag eller rettere aftenen og natten.

For det er nemlig første fredag, siden restriktionerne er blevet droppet, at det nu igen er muligt at gå i byen uden at tænke på, at arbejdet kalder i morgen.

I aften kan du ”snave med bartenderen, flet dine spritudtørrede fingre med fremmedes ditto, og hvis din drink ikke er lige dig, så spyt den ud i glasset igen og giv den til din sidemand”, som TV 2 Lorry så fint har sagt det.

Men trods fredag aften og sågar lørdag aften er to dage, mange glæder sig til, så er corona stadig en faktor for natklubberne i aften.

  • - Landet over er der stor efterspørgsel på at komme ud, men det er ikke et lige så stort tryk, som der var sidste sommer den 1. september, hvor de åbnede igen. På grund af det høje smittetryk formoder vi, at folk holder sig hjemme, fortæller Annette Hyldebrandt, chef for turisme- og oplevelsesøkonomi i brancheorganisationen Horesta, til SE og HØR.

EN LETTELSE

Smittetrykket holder dog ikke natklubberne tilbage, for de er klar til at tage imod de gæster, der vælger at tage ud og nyde fadøl, drinks, smøger og musik uden at vise coronapas eller medbringe et mundbind.

  • - Det er en letteste og en fest, at der ikke er flere restriktioner tilbage. Nattelivet har haft det hårdt. Det her med at komme tilbage til at bestemme selv, hvordan man driver sin forretning, er en lettelse, fordi de nu kan begynde at tjene deres egne penge igen, siger Annette Hyldebrandt.

  • Igennem de seneste to år, hvor corona har raseret i Danmark, har natklubberne været lukket i sammenlagt 20 måneder.

  • Det har resulteret i utallige hjemsendelser, medarbejdere på lønkompensation og udgifter uden indtjening.

  • Derfor håber man i Horesta heller ikke på, at regeringen vælger at lukke samfundet ned endnu engang.

  • - Der er ingen tvivl om, at corona er kommet for at blive, som forskerne siger, og det skal vi lære som samfund at navigere i, så vi ikke står i kæmpe nedlukninger og hjemsendelser igen. Vi opfordrer til, at vi er bedre forberedt næste gang og vil derfor gerne bede om en plan fra politisk side i forhold til, hvordan vi skal håndtere pandemier af denne art i fremtiden, lyder det fra chefen.

  • Selvom der er dømt genåbning på den helt store klinge, så betyder det ikke, at coronaen stadig ikke er her. Det fortæller flere forskere i artiklen her.

  • Sponsoreret indhold