Nyheder11. oktober 2014

Nathja fra Paradise: Sådan scorer du mig

Se galleriet og læs, hvad hun tænder på

Nathja fra Paradise: Sådan scorer du mig



Den søde sild Nathja Pusle, som var med i Paradise Hotel 2013, blev for få uger single, efter at have slået op med sin kæreste igennem længere tid. Men nu er hun altså fri på markedet og klar til at fortælle, hvilken slags fyr, hun leder efter.

- Han skal bare være sig selv og sød, og så skal han være klar til at slå sig til ro, for jeg er jo 26 år og er selvfølgelig begyndt at tænke over det med børn og at stifte en familie, siger Nathja til SE og HØR.

Men det er ikke de enste krav, som Nathja har, for udseendet skal også være i orden.

- Så skal han selvfølgelig også være hamrende lækker, griner hun og påpeger, at det er svært at få hendes opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Nathjas frække sex-hævn: Ja, vi kakkede

Nathja kan faktisk vælge og vrage mellem et hav af fyre, for hun bliver jævnligt kontaktet af mænd, som erklærer deres kærlighed til den sympatiske kvinde.

- Der er mange tykke og kiksede fyre, som skriver til mig på Facebook. Det er lidt klamt, så dem er jeg altså slet ikke interesseret i, fortæller Nathja med et smil på læben.

LÆS OGSÅ: Ups! Kasper Birch afslører Paradise-vinderen


Altså de børn...
Nathja nævner selv, at hun overvejer at få børn på trods af, at det ikke altid har været planen.

- Jeg har i lang tid sagt, at jeg ikke vil have børn. Men jeg vil jo gerne stifte en familie, hvis jeg møder den rette, afslører hun.

LÆS OGSÅ: Paradise Hotel-deltager arbejder som prostitueret

Men helt "barnløs" er Nathja faktisk ikke, for i disse dage studerer hun til pædagog fra sin egen matrikel. Hun har nemlig fået lov til at studere hjemme, fordi hun har fået et kuld hundehvalpe.

- Jeg har beholdt en af hvalpene og så selvfølgelig moderen, så nu har jeg to hunde af racen Engelsk Staffordshire, siger en tydeligt glad Nathja, som valgte sit studie, fordi hun elsker at arbejde med børn.

- Det kunne være interessant at arbejde med adfærdsvanskelige børn, men jeg er lige startet på studiet i august, så der går jo noget tid, før det kan lade sig gøre.

Modelkarrieren bliver passet ved siden af
Nathja blev i Paradise Hotel kendt for sit gode udseende og søde personlighed. Førstnævnte bruger hun ofte, når hun arbejder, fordi hun har en karriere som fotomodel, hvor det for tiden går forrygende.

- Jeg elsker at fjolle foran kameraet. Nogle fotosessions er meget grænseoverskridende, men jeg er bare cool omkring det. Man bliver nødt til at være prof, forklarer Nathja.

LÆS OGSÅ: Efter hed sex: Laura fortryder Paradise-knald

Se billederne af Nathja i galleriet herunder, hvor SE og HØR blandt andet viser fotos fra hendes sidste fotoshoot fra salon Vest Hair Extensions sammen med modellen Sebastian Eriksen.

Sponsoreret indhold