Nærkontakt: Nikolaj Hübbe rørt til tårer

Nikolaj Hübbe bliver rørt til tårer i aftenens udgave af \'Nærkontakt\', da han får en hilsen fra sin afdøde farmor.

Nikolaj Hübbe bliver rørt til tårer i aftenens udgave af 'Nærkontakt', da han får en hilsen fra sin afdøde farmor.

Foto:Kanal 4

I sidste uges udgave af 'Nærkontakt' på Kanal 4  fik 'Vild med dans'-værtinden Sarah Grünewald meget håndfast at vide, at hun skulle hjem og 'knalde noget mere med sin mand, Rasmus Backhaus' - først når hun, der har sønnen Luis, har fået sit andet barn, kan hun for alvor peake og udnytte sit fulde potentiale, mener en af programmets tre eksperter, den clairvoyante business-coach, Rikke.

I denne uge tager Rikke og Sebbastian, der er ekspert i afdøde-kontakt en anden 'Vild med dans'-deltager under kærlig behandling.

Det er den strenge dommer, balletmester Nikolaj Hübbe, der ellers er skeptisk over for det åndelige på niveau med Bubber, der i sidste sæson lidt modvilligt fik kontakt til sin afdøde far.

Nikolaj Hübbe har selskab af skuespilleren Janus Bakrawi og den nyudnævnte X Factor-dommer, Sanne Salomonsen.

Og måske er Hübbe ved at være tabt for både Den Kongelige Ballet, 'Vild med dans' og Danmark i øvrigt.

I hvert fald skærer Rikke ind til benet i sin samtale med den skeptiske Nikolaj Hübbe.


Sebbastian bringer en hilsen fra Nikolaj Hübbes afdøde farmor. (Foto: Krestine Havemann)

Hun ser for sig, at hans fremtidige karriere måske kommer til at udfolde sig i udlandet uden for Danmarks grænser.

- Hvor fanden ved hun det fra. Det taler jeg ikke om med nogen, reagerer Hübbe og afslører dermed, at han pusler med tanken om et udlandsophold frem for at sidde og stange karakterer ud i 'Vild med dans' i hele efteråret.

Enndnu mere berørt bliver Nikolaj Hübbe, da han under sin session med Sebbastian får en hilsen fra sin afdøde farmor, der døde af lungekræft - en sygdom farmoderen ikke ønskede at tale om.

- Det blev tiet ihjel, jeg tror hun nævnte det to gange på de tre år, hun var syg. Det var som om, hun troede, at vi på den måde kunne holde sygdommen en armslængde væk, siger Nikolaj Hübbe, der har sine kunstneriske evner fra farmoderen.

- Hun roser dig og er stolt af, hvor langt du er nået. Hun havde ikke turdet tro på, at du ville nå så langt, siger Sebbastian om farmoderen, og rosen fra den afdøde farmor og minderne om det kære familiemedlem får tårerne frem i øjnene på den ellers barske 'Vild med dans'-dommer.

Se klip fra aftenens udsendelse og se hele programmet klokken 21 tirsdag aften på Kanal 4:

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close