Nyheder 9. december 2014

Myndigheder: Kendt DR-svin bryder reglerne

Svinet Otto møder kritik af Fødevarestyrelsen
Af af

Myndigheder: Kendt DR-svin bryder reglerne



DR-værten Thomas Skov Gaardsvig har ikke lagt skjul på, hvor glad han er for det kinesiske dværghængebugsvin Otto, som han har passet i forbindelse med optagelser til programmet 'Otto - når julegrisen får et navn'. Det heldige svin har overnattet hos TV-værten flere gange uden at være registreret Det er ulovligt, mener myndighederne.

LÆS OGSÅ: Ekspert om DRs 'døds-tv': Det er kun underholdning

LÆS OGSÅ: DR3 om kritik: Vores seere er klogere end som så

- Hvis den overnatter der, skal lejligheden være registreret som besætning. Det samme gælder sommerhuse, siger Stig Mellergaard, souschef i dyresundhedskontoret i Fødevarestyrelsen, til Jyllands Posten.

Ifølge avisen har både København og Frederiksberg Kommune afvist at give den nødvendige tilladelse. Forbuddet eksisterer for at beskytte den danske svinebestand mod blandt andet afrikansk svinepest. I DRs tilfælde kræver det dog ingen tilladelse, mener den statsejede mediegigant.

- Vi behøver ikke tilladelse, når det er i forbindelse med kortere produktioner, siger redaktionschef på DR Videnskab, Lars Rønnow Torp.

Herunder kan du se et galleri med Thomas og Otto.

Sponsoreret indhold