
Stort tillykke: Morten Jensen fylder 40 år i dag

Det er mere end 20 år siden, at vi første gang hilste på Morten Jensen og Peter Palland. De ukuelige venner indtog de danske TV-skærme med storm og smeltede på rekordtid danskernes hjerter med deres humor og urokkelige venskab.
I dag er de to blevet voksne, de er stadig bedste venner, og i dag kan den ene halvdel af makkerparret - Morten Jensen – lade sig hylde og fejre.
I dag er nemlig en ganske særlig dag for Morten Jensen. Han fylder rundt, 40 år.
I den forbindelse har vi på SE og HØR fundet de bedste billeder af Morten og Peter gennem tiden. Du kan se de skønne fotos nederst i denne artikel.


25 år med Morten og Peter - se de skønne billeder
Vi mødte første gang de to mediedarlings i 1991. Her lavede TV 2-journalisten Nick Horup et indslag om et handicap-idrætsstævne, hvor de dengang 14-årige venner deltog. Nick Horup faldt – ligesom resten af Danmark – pladask for de godmodige venner, og Nick Horup besluttede sig hurtigt for at lave endnu mere TV med de to venner.
Det resulterede blandt andet i dokumentaren 'Er jeg stadig gak mor?', der blev sendt i 1991. Dokumentaren blev med ét et hit, og sidenhen fulgte flere udsendelser om makkerparrets venskab og oplevelser.
På makkerparrets Facebook-side - der tæller mere end 287.000 fans! - strømmer det lige nu ind med hilsner til Morten i dagens anledning.
Og herfra skal der også lyde et STORT tillykke til Morten med den runde dag.