Nyheder 10. april 2012

Moonjam-Morten: Døden nær af druk

Den kendte musiker fortæller åbent om sit årelange misbrug
Morten Kærså var i mange år slave af flasken
Morten Kærså var i mange år slave af flasken
Foto: SE og HØR

Hans musik er lys og glad, hans øjne er varme - og smilet oprigtigt. Men den kendte musiker Morten Kærså har også mørke sider.
Det fortæller han åbent om til Femina.

Læs også: Michael Flachs datter: Jeg skar i mig selv

Morten Kærså storhittede i 1980erne med bl.a. Sneakers, der havde Sanne Salomonsen som frontfigur - hende blev han for øvrigt kærester med.

Men livet som succesmusiker var hårdt, og Morten Kærså - der også storhittede med Moonjam - begyndte at dulme sig med stoffer.

- Til sidst var der så meget af det i miljøet, at jeg ikke kunne holde ud at se flere og flere af mine kolleger gå ned og ikke kunne spille. Så jeg tænkte: Nu stopper JEG i hvert fald! Hvorefter jeg begyndte at drikke i stedet for, siger han til Femina.

Læs også: Rasmus Nøhr: Min far var alkoholiker

Med tiden udviklede det sig til et regulært alkoholmisbrug. Morten fortsatte med at drikke frem til årtusindeskiftet, hvor både krop og hjerne slog alarm.

- Hvis ikke jeg var stoppet, var jeg død som 47-årig. Så jeg stoppede fra den ene dag til den anden og søgte ind i det system, som kan hjælpe med den slags, siger Morten Kærså, som i dag er vel ude på den anden side - ikke mindst takket være sin familie.

Læs hele interviewet her

Sponsoreret indhold