Nyheder1. april 2010

Rasmus Nøhr: Min far var alkoholiker

Sangeren fortæller nu om, hvordan hans musikerfar døde af druk
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/april/rasmus-noehr-1web-jpg.jpg
 Foto: All Over

Den 38-årige sanger Rasmus Nøhr er kendt for sine ærlige tekster og nu står han frem og fortæller, hvordan det er at vokse op med en far, som var dybt alkoholiseret og til sidst døde af druk.

- Jeg skammede mig over ham. Hele tiden. For eksempel når vi var til fodbold, og han stod der og drak Gammel Dansk og stank af sprut. Det var ikke til at holde ud, og det var forfærdeligt som barn at vide, at man skammer sig over sin far, fortæller Rasmus Nøhr til Ekstra Bladet.

Rasmus Nøhr er opvokset på Nørrebro i, hvad han selv betegner som et hårdt kvarter.

På dødslejet

For 10 år siden døde faderen af druk.

- Da min far skulle dø af sit misbrug, undskyldte han og sagde, at han var ked af, at han ikke havde været en god far. Og så skyndte jeg mig at sige til ham, at jeg da syntes, at han havde været en god far. For hvad pokker skal man sige til et menneske, som har det elendigt og er ved at dø? siger Rasmus.

Læs også: På værtshus som 5-årig

Hver år på faderens fødselsdag går Rasmus på værtshus og køber 2 rom. Den ene drikker han selv, den anden hælder han på gulvet og fortæller faderen, hvad der er sket siden sidst.

Sponsoreret indhold