Nyheder10. september 2021

Moderna udvikler 2-i-1-vaccine

Den amerikanske vaccineproducent Moderna har i dag offentliggjort, at der arbejdes på en ny vaccine, som både virker på Corona og Influenza.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210908-184308-4-1920x1280we.jpg
 Sazzad Hossain/SIPA/Ritzau Scanpix

Størstedelen af danskerne har fået deres to stik af Corona-vaccinen.

Men nu kunne det tyde på, at du i fremtiden får mulighed for en 2-i-1´er-vaccine i en enkeltdosis.

Moderna offentliggjorde torsdag, at de har igangsat udviklingen af en vaccine, der både virker på Corona og influenza.

Så hvis du i fremtiden kunne tænke dig både at blive vaccineret for Corona og influenza, håber vaccine-producenten at kunne klare det hele med ét stik i stedet for tre.

- Det, vi prøver at gøre hos Moderna, er faktisk at få en influenzavaccine i klinikken i år, og så kombinere vores influenzavaccine med vores covid-19-vaccine, så man kun skal have ét boost. Hvert år ville dette beskytte mod den aktuelle covidvariant og influenzastamme, siger Modernas administrende direktør, Stéphanie Bancel.

Cancer-vaccine på forsøgsbasis

Efter præsentationen af 2-i-1-vaccinen er Moderna-akiten steget med fem procent, og Stéphanie Bancel gav i går udtryk for, at de ikke stopper ved den vaccine.

Hun kunne nemlig også berette om, at de så småt har påbegyndt udviklingen af ny cancer-vaccine.

- Vi gør fremskridt med at tilmelde patienter til vores ´sjældne sygdomsprogrammer´, og vi er fuldt ud optagede af vores personaliserede cancer-vaccineforsøg, siger hun og fortsætter:

- Vi mener, at dette kun er begyndelsen på en ny tidsalder for informationsbaserede lægemidler

Moderna er sammen med Pfizer-BioNTech de to vacciner, der er en del af det danske vaccinationsforløb.

Sponsoreret indhold