Overlevede bilulykke: Mit liv er et smertehelvede

På et splitsekund blev 44-årige Claus Kærs liv totalt forandret den 21. december 2002 kl. 20.46. Det var den dag og det tidspunkt, hvor hans bedste ven kun 28 år gammel blev dræbt på stedet – og den dag og det tidspunkt, hvor han selv blev invalideret for livstid.

Resterne af bilen, der blev smadret ved den voldsomme ulykke. Claus’ bedste ven – som kørte bilen med en promille på 1,3 – blev dræbt på stedet. Claus overlevede mirakuløst. Han havde selv en promille på over to. (Foto: René Schütze)

Claus Kær – som på det tidspunkt havde en stilling som teamleder i en stor virksomhed – og hans kammerat var på vej til julefrokost og havde, allerede inden festlighederne startede, varmet op med adskillige genstande.

Claus skulle egentlig kun gå 2-300 meter for at komme til julefrokosten. Men hans ven skulle først hjem at klæde om, så derfor kørte han med ham. Han satte sig ind på passagersædet uden at spænde sikkerhedsselen. Få øjeblikke senere blev hans liv smadret, selv om han mirakuløst overlevede den voldsomme og fatale bilulykke på Egensevej lidt uden for Aalborg.

– Hvis jeg ikke selv havde været stærkt beruset, havde jeg overtalt min ven til, at vi enten skulle være gået eller have taget en taxa. Ulykken kostede min bedste ven livet – og smadrede totalt mit liv, siger Claus. (Foto: René Schütze)

240 km/t.
– Bare vi da havde tænkt os om. Jeg fortryder virkelig i dag, at jeg satte mig ind i bilen. Og jeg fortryder, at jeg ikke prøvede at overtale min bedste ven til ikke at køre. Men det er jo altid let at være bagklog, når ulykken er sket, siger Claus, da SE og HØR møder ham på patienthotellet på Aalborg Sygehus, hvor han har været indlagt siden april.

– Jeg kan ikke bebrejde andre end mig selv. For det var min egen beslutning at sætte mig ind i bilen, fortsætter Claus, som ikke erindrer meget fra selve ulykkesøjeblikket.

– Jeg husker, at jeg talte i min mobiltelefon. Jeg så på speedometeret, der viste 240 km/t. I det samme mistede min kammerat herredømmet – så gik lyset ud.

Senere har Claus fået fortalt, at bilen skred 56 meter hen ad vejen, inden den slog kolbøtter og ramte nogle træer for til sidst at lande ti meter inde på en mark. Ved ulykken blev han slynget om på bagsædet af bilen. Claus’ promille var over to – hans kammerats promille målte politiet til 1,3.

Claus’ højre fod blev knust, samtidig med at han pådrog sig åbent benbrud, brækkede tre ribben og punkterede begge lunger. Hans venstre arm blev revet af led, så den nærmest sad hen over halsen. Alle senerne i armen var levet revet over.

– Lige siden ulykken har jeg vandret ind og ud af hospitalet. Lige nu har jeg været indlagt i knap fire måneder. Og jeg er blevet opereret over 40 gange. (Foto: René Schütze)

Over 40 operationer
– Jeg var indlagt i seks måneder, hvor lægerne prøvede at redde min fod. På det halve år opererede de foden 10-12 gange. I dag har jeg vel fået over 40 operationer i foden. Og den fungerer stadig ikke. Jeg har ulidelige smerter. Hvis jeg skal slippe for dem, skal foden amputeres, forklarer Claus.

– De mange stærke smertestillende piller, jeg er nødt til at spise for at tage bare overfladen af smerterne, har sandsynligvis været medvirkende til, at mit mavetarm- system er blevet smadret. Jeg har haft tarmslyng, og på et tidspunkt fik jeg stomi – altså en pose, som afføringen kommer ud i. Jeg har mistet store dele af både tyktarmen og tyndtarmen. Det har været et helvede. Både fysisk og psykisk, fastslår Claus, som de sidste 12 år har været ambassadør for Rådet for Sikker Trafik, hvor han har holdt foredrag. Netop i disse måneder kører en kampagne, ”Klar til et pust?”, hvor man med skilte på vejene advarer mod spirituskørsel.

– Jeg fortæller min historie, for at advare alle – unge som gamle. Jeg håber, det vil kunne afskrække folk og få dem til at lade bilen stå, når de har drukket spiritus. Hvis man har råd til at drikke sig fuld, har man også råd til at tage en taxa.

– Når jeg ser på billederne af den smadrede bil, fatter jeg ikke, at jeg stadig er live. Men lige siden har mit liv været et helvede – både fysisk og psykisk, fastslår Claus Kær. (Foto: René Schütze)