Kendte14. april 2016

Mistede sin mand i ulykke – nu venter hun trillinger

Courtneys liv blev vendt fuldstændigt op og ned, da hun tilbage i februar mistede sin mand og kort tid efter fandt ud af, at hun ventede trillinger. Nu forsøger venner og familie at samle penge ind til den gravide mor, så familieforøgelsen ikke ender med at ruinere hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/courtney_og_hendes_mand.jpg
 Foto: Privat

Der er nogle historier, der er så tragiske og triste, at de næsten er ubærlige at læse.

Sådan en historie er dén om Courtney Hill.

Den 30-årige kvinde fra Sherman i Texas havde sammen med sin mand Brian forsøgt at blive gravid.

De havde i forvejen en datteren Reagan på knap et år – men de ønskede en stor familie og havde derfor sat alle sejl ind på at få endnu flere børn.

Men for to måneder siden ramte en nærmest ubærlig tragedie.

Brian blev dræbt i en trafikulykke 2. februar – blot 40 år gammel. Og midt i den ubegribelige sorg fandt Courtney ud af, at hun er gravid.

Ikke bare med ét barn. Courtney venter tvillinger.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/courtney_og_hendes_mand.jpg
 Foto: Privat

Courtney sammen med sin afdøde mand Brian og deres datter Reagan. Parret blev gift i 14. juli 2012. Foto: Privat

Selv om nyheden har skabt glæde hos Courtney i den mørke tid, har den også affødt en masse bekymringer. For hvordan kan Courtney klare at passe fire små børn – både økonomisk og psykisk?

Det hele kan synes meget uoverskueligt.

Men heldigvis har Courtney en kærlig og omsorgsfuld omgangskreds, der allerede nu er i gang med at forberede hendes komme rolle som enke og mor til fire.

De har nemlig startet en indsamling, så Courtney ikke skal bekymre sig om det økonomiske, når de tre små poder ser dagens lys senere på året.

- Selv om vi føler os meget velsignede, er dette på samme tid meget overvældende. Courtney, Reagan og de kommende babyer vil sætte pris på al slags hjælp. På forhånd tak, skriver venner og familie bag indsamlingen.

På 29 dage er der allerede tikket $37.000 ind, svarende til over 250.000 kroner. Imens forsøger Courtney at bearbejde sorgen og finde overskud og glæden for fremtiden frem.

- Min søster er meget stærk, siger Amanda Willey fra Illinois til det amerikanske medie ABC News.

- Hun går tydeligvis igennem en masse lige nu, men hun har fået så meget støtte fra venner og familie. Hun holder virkelig sit hoved højt, jeg aner ikke, hvordan hun gør det. Jeg kalder hende ”the rock”. Jeg er så stolt af hende. Hun er en meget modig kvinde, siger den stolte søster.

Du kan følge indsamlingen her – og selv give et bidrag.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_33.png

Sponsoreret indhold