Mister milliarder: Så mange penge har verdens rigeste tabt

Milliarderne svinder lige nu ind for nogle af verdens rigeste personer.
Og det er nogle svimlende beløb, der i år er trukket ud af formuen.
Ifølge tal fra Bloomberg, som Finans har samlet, så er der flere på top 10, der kan mærke nedturen på finansmarkederne.
Onsdag oplevede amerikanske markeder nemlig det største fald siden 2020, og det kan ses.
Nummer et på listen over verdens rigeste er Elon Musk. Han har bare i år fået skåret 60,4 milliarder dollar af sin formue, og er nu god for 210 milliarder dollar.
Elon Musk, der står bag Tesla og SpaceX, bliver dog overgået af Amazon-stifteren Jeff Bezos, der har mistet 61,6 milliarder dollar.
Herefter følger Louis Vuittons Bernard Arnault med 52 milliarder.
I alt har verdens ti rigeste mistet 174 milliarder dollar - kun fire har øget deres formue.
På Forbes liste lå Anders Holch Povlsen fra Bestseller i april som den absolut rigeste i Danmark med 13,6 milliarder dollar.
Han er dermed verdens 135. rigeste.