Nyheder5. april 2022

Ni danskere blandt verdens rigeste mennesker

Ni danskere er at finde på Forbes' liste over verdens rigeste mennesker i 2022. I top er stadig Holch Povlsen fra Bestseller, der mænger sig med blandt andet Lego-arvinger
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Magasinet Forbes har lavet deres årlige liste over verdens dollarmilliardærer, og op til flere danskere figurerer på den.

Selv om Anders Holch Povlsens formue ikke er vokset voldsomt i 2022 er han noteret til at være 13,6 milliarder dollar – eller næsten 92 milliarder kroner – værd. Det gør ham til verdens 135. rigeste mand ifølge Forbes' opgørelse.

COVID-19 har skabt en del udsving i formuerne i 2022. Men tøj har der stadig været brug for og det har sendt milliardæren op fra nummer 161 på listen.

Legoarvinger

Ud over Anders Holch Povlsen er de gamle millliardærliste-kendinge fra familien Kirk-familien – der ejer Lego – på listen. Også Lego har klaret sig særdeles godt under covid-19.

Kjeld, Sofie og Thomas Kirk Kristiansen samt Agnete Kirk Thinggaard er alle noteret til en formue på hver 8,2 milliarder dollar – 5,5 milliarder kroner.

Flere danskere

På listen er også ejere af medicovirksomheden Coloplast, der grundet den markant stigende værdi af det selskab er blevet hovedrige.

Næstformand, søn af stifteren og storaktionær Niels Peter Louis-Hansen er på Forbes' liste med en formue på 7,2 milliarder dollar, mens arkitekt Benedicte Find, datter af Coloplasts stifter, er noteret til 1,1 milliarder dollar.

De sidste danskere på listen er stifteren af flyselskabet Nordic Aviation Capital Martin Møller Nielsen med 1,32 milliarder dollar og Linak-ejeren Bent Jensen med en milliard dollar.

Sponsoreret indhold