Nyheder22. maj 2018

Christian Stadil: Bryllupspanik

Hummel-bossen Christian Stadil vil holde et kæmpe bryllup i Nordsjælland, men ved endnu ikke, hvor han og Alice skal holde festen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_stadil_og_alice_brunsoe.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Efter en smuk vielse i en kirke i Gentofte holder 46-årige Christian Stadil kæmpe bryllupsfest med masser af celebre venner og gæster. Men der er ikke styr på detaljerne.

– Vi skal giftes om to måneder. Vi ved faktisk endnu ikke helt, hvor det skal være. Det lyder mærkeligt, når der er så kort tid til, men vi havde tænkt os at gøre det et lidt større sted lidt væk herfra. Men så fandt vi simpelthen ud af, at med tre små børn og praktikken er vi nødt til at gøre det lidt tættere på hjemme, sagde han til premieren på ”Charmøren” forleden ved Grand Teatret i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_stadil_og_alice_brunsoe_1.jpg
 (Foto: Aller Media DK)

Alice Brunsø og Christian Stadil blev forlovet i 2013. Parret har børnene Winston på fem år, Hamilton på tre og lille Harper på ét. (Foto: Aller Media DK)

Hjemmebryllup

Stadil og kæresten, 31-årige Alice Brunsø, som han blevet forlovet med tilbage i 2013, går nu og overvejer, om et stort telt hjemme i haven er løsningen.

– Enten holder vi det hjemme i Nordsjælland eller et sted tæt på. Det må ikke være for upraktisk, siger han.

Selve vielsen kommer til at foregå i den smukke Messias-kirke i Gentofte om formiddagen den 18. august.

Efterfølgende er der stor fest, og der kommer rigeligt med gæster.

– Jeg tror faktisk, at vi bliver mellem 180 og 200 gæster, sagde Alice.

Sponsoreret indhold