Nyheder20. maj 2014

Milena fra Voice Junior: Jeg vil vinde for Joey

Den unge pige ønsker at gøre sin coach stolt
Den dynamiske duo er klar til at sejre fredag aften
Den dynamiske duo er klar til at sejre fredag aften
 Foto: Mikael Rieck



Finalen i det populære TV-program "Voice Junior" er lige rundt om hjørnet. Til finalen har den ene af de tre coachee, Joey Moe, valgt at tage Milena med sig.

- Jeg håber selvfølgelig, jeg vinder. Jeg vil gerne gøre Joey stolt og glad. Det er allerede lidt en sejr, at være den sidste af Joeys deltagere, og det er jeg taknemmlig for, siger den tilbageværende 14-årige deltager, Milena.

LÆS OGSÅ: Her er årets mest stilfulde

Tiden med Joey Moe som coach, har ifølge Milena været en god rejse.

- Det hele har bare været så sindssygt og så sjovt. Jeg har lært nogle virkelig gode mennesker at kende, siger hun til SE og HØR.

Men midt i alt det sjove, er der naturligvis også en anden del, der er blevet lettere forsømt. Nemlig skolen.

- Jeg har ikke været så meget i skole. Men lærerne ved godt, jeg er med her og så længe, jeg holder øje med lektierne, er det ok. Jeg har faktisk fået bedre karakterer, mens jeg har været med her, siger hun smilende.

SE OGSÅ: Her er de tre coaches i Voice Junior
Hvis den unge pige skulle gå hen at vinde den store finale på fredag og gavekortet til en rejse, er hun endnu ikke helt sikker på, hvor turen går hen.

- Jeg vil gerne til Thailand eller Hawaii. Det kunne være fedt med Hawaii, der er Joey jo også fra.

Sponsoreret indhold