Nyheder15. oktober 2016

Mikkel Kryger om at blive far: Jeg tudbrølede

Tidligere på året blev ”Go’ Morgen”-værten Mikkel Kryger far for første gang. Han beskriver det, som det bedste øjeblik i hans liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel-kryger-web0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

At blive forælder til et lille barn er formentlig noget af det største man kan opleve.

Sådan var det også for Mikkel Kryger, da han tidligere på året blev far for første gang.

- Det bedste øjeblik i mit liv var, da jeg blev far – jeg har aldrig nogensinde følt mig så levende og voksen i mit liv. Det var fantastisk, den kærlighed man mærker, det er virkelig specielt, fortæller han i dagens udgave af BT.

Den 33-årige TV-vært var selv med til fødslen, og han selvom han forsøgte at bevare roen, så var det svært.

- Det at stå med et andet menneske, som du selv har været med til at skabe, det var så smukt, at jeg tudbrølede. Min kæreste var dog cool. Jeg var nødt til lige at bide mig lidt i læben, efter at vores baby kom ud, for som nyfødt har man jo ikke brug for at se en rystende og tudende far. Der må man lige tage sig sammen, fortæller han til BT.

Da Mikkels lille søn var kommet til verden, skrev TV-værten et rørende brev til ham.

- Velkommen til verden, min dreng. Der er så meget jeg gerne vil fortælle dig og vise dig. Verden er så stor og du er så lille. Jeg vil beskytte dig fra alt, men ved at du på et tidspunkt i dit liv også skal klare dig selv - lige nu er den tanke ikke til at bære. Derfor har jeg lavet et par gode livsråd til dig, skrev Mikkel Kryger blandt andet i brevet, som han publicerede på Instagram.

Sponsoreret indhold