Nyheder5. april 2017

Mikkel Kesslers farlige comeback: Konen ofrer alt

Mikkel Kessler sparer ikke på noget for at komme i form, derfor er det vigtigt for ham, at familien er involveret i alt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wes001.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Da 38-årige Mikkel Kessler i januar spændte remmen på boksehandskerne og gik i ringen for første gang i flere år, tændte det en gammel gnist.

Selv om han kun boksede for sjov mod boksekammeraten Abdul Khattab, blev det hurtigt alvor – og Kessler opdagede, at han ikke var færdig med boksning.

Således kunne nævekæmperen i fredags afsløre, at vi ikke har set det sidste til ”The Viking Warrior”.

– Jeg har altid sagt, at hvis jeg vågnede en dag og fik lysten igen, ville jeg gøre comeback, sagde Mikkel Kessler.

Siden han i 2015 lagde handskerne på hylden og gik på pension, er han blevet far til to børn, Romeo på tre og Rosa-Lia på halvandet år.

Og bag en stor mand står da også en stærk kvinde.

Mikkel lægger ikke skjul på, at hans 28-årige kæreste, Lea Hvidt, spiller en stor rolle, når han skal kæmpe sig tilbage på toppen.

– Lea skal være mere involveret i, hvad der foregår, fordi vi har to børn. Jeg sparer ikke på nogen omkostninger for at komme i form. Derfor er det også vigtigt, at familien er med inde over. Nu skal jeg på træningslejr i tre uger, så er det klart, at så har Lea børnene i tre uger, uden at jeg er hjemme. Derfor skal hun involveres i det. Alt skal simpelthen planlægges til mindste detalje, forklarede familiefar Kessler.

Sponsoreret indhold